Vinni Gren Bonde

Begejstringen begynder før tilfredsheden.
Den ligger faktisk på lur
og viser sig,
så snart irritationen har fået afløb.

Irritationen og begejstringen
kender hinanden godt.
De er sidemænd i klassen
og kun en tynd usynlig væg adskiller dem.

Begejstringen vil en ende tage
og afløses af en underlig udefinerbar tomhed.
Stilhed.
Så dukker tilfredsheden op.

Tilfredsheden er stille
og rolig.
Den har ingen lyde,
men er et tyndt gennemsigtigt tæppe,
der ligger trygt over livet.

Intet varer ved.
Heller ikke tilfredsheden.
Den tilsmudses
af irritable sorte pletter.

Hvor kommer irritationen fra?
Jeg ved det ikke.
Det er også lige meget,
for omsider afløses den af begejstringen…