Vinni Gren Bonde

“Traditioner er gruppepres fra døde mennesker”

– Vishen Lakhiani

Hvad end det er en religiøs, politisk eller familiemæssig institution, så er der noget om snakken.

Vi er alle forskellige og det er forskelligt, hvad vi har af værdier og hvordan vi ser verden. Det skal der gives plads til.

– og børn – indtil en vis alder – har meget stor glæde af rytmer, gentagelser og traditioner. I et vist omfang. Men at bevidstløst gentage traditioner, bare fordi de er traditioner, giver måske ikke altid mening. For alle. Her mangler vi rummelighed, for ikke at tale om modenhed.

Dér, hvor kæden hopper af er, når andre vurderer – hvad der er en “rigtig” måde at være på og hvad der er en “forkert”. Og hvilke traditioner, som har værdi og hvilke der ikke har.

Her er familier ikke en pind anderledes end fx kirker. De er faktisk langt værre. For kirken er trods alt lettere at forlade (du kan altid finde en ny) – hvorimod familiens usynlige bånd er benhårde. Der er dem – eller ingen.

Der er traditioner i familien, som holdes i hævd, og de som ikke overholder dem – og således derfor er på den “forkerte” måde – forvises. Ved irettesættelse, i første omgang – kold skulder i anden. Af de, som hædrer dette gruppepres (ofte så ganske ubevidst og under dække af at være “familiemenneske”).

Som mennesker i dette samfund – i en verden, hvor der er vigtigere ting at bruge energi på, end at finde os i at blive viklet ind i andres forventningsbånd – bliver vi nødt til at ryste den slags fnidder-fnadder af os!

– og komme videre. Lade de døde være “døde” (eller i det mindste være gået over på den anden side). I erkendelse af, at det som gav værdi for dem – da de levede i en helt anden verden – måske ikke længere har værdi. Ikke tjener samme formål, som det engang gjorde.

Måske skal man gøre noget andet. Netop for at komme til samme ønskede resultat, som vor forfædre ønskede. Måske ville de, hvis de levede nu, netop gøre ting anderledes?

Traditioner kan være smukke. De kan også være farlige, hvis de udføres bevidstløst. Og i sær, hvis de i virkeligheden har til formål, at holde os nede.