Vinni Gren Bonde

Måske man skulle få sig en håndværker til kæreste?
Altså, hvis man var single, naturligvis!
Jeg er jo en af de heldige,
som er godt gift
med en lækker mand
som jeg stadig elsker
og synes er hot.

Men hvis nu jeg var
bare mig
nøgne mig
og ikke havde en mand,
skulle jeg måske overveje at date en håndværker?
Som ham dér!
Han ligner en, der er rar
når han kommer hjem fra arbejde
som vil elske mine krebinetter
tarteletter
og bløde attributter.
En rigtig mand,
som husker at give mig et ordentligt smæk i måsen,
hver dag
og et kærligt kys
og blomster
og dyre smykker
og søde ord
og tager mig med i vilde skoforretninger
og beder mig vælge
og svælge
i alle de mange par jeg vil have
og fører mig videre
ind i dyre tøjbutikker
og beder mig prøve
mens han bliver vild af begejstring
og får tilbudt blød stol
og sød champagne
og betragter mig med iver
og ildhu
og nyder mig skride
ind og ud
af prøve-værelser
og prinsesseværelser
og andre skønne tilværelser
og beder mig vælge
men jeg kan ikke vælge,
så vi tager det hele
og vi elsker i prøveværelset,
efter vi har drukket mere champagne
begge to
sammen
og han kommer
og amen!

Gad vide om det er sådan,
at være kæreste med en håndværker?

Jeg kunne også gå på pension,
som en hemmelig statsmission,
og bo alene i et lille bitte bjælkehus,
i det yderste Dragør.
Uden nogen vidste det,
uden nogen så det.
Havudsigt
vejrudsigt
bihensigt
videnpligt
hjemmebagte vafler.
Med iskold flødeskum
eller vaniljeis fra Hansens.

Skutte mig i uldent tæppe
slupre aftenkaffe,
skue vigen, som jo næppe
holder varme kappe.

Man kunne også blive enlig mor.
Altså fra begyndelsen.
Føde en datter,
mens man var alene.
Klare sig selv
bestemme selv
bo for sig selv
i al for lille en lejlighed
uden bad
og bare være….

Gå ture med den lille
i barnevogn
rundt om søerne
til Torvehallerne
købe lækkert ind
mens hun sover.
Gå hjem og sætte over
skifte ble
og give mad
og mælk
og drikke kaffe
og høre P-noget
og åbne rødvin
og putte hende igen
mens man duller sig
og ordner sig
og ordner maden
og ordner hjemmet
og hører dørklokken
og åbner op
og har dækket bord
og tager imod
og kysser hej
og griner højt
og drikker vin
og udveksler historier
og hører den lille kalde
og hente den lille i gården
i barnevognen
og skifte ble
og dikke vin
og grine sammen
og give mad
og lege lidt
og sige ‘værsgo´’
og spise middag
med dejlig vin
og pludre pladre
med lille fede
og putte igen
i seng
og høre musik
drikke kaffe
drikke vin
grine mere
drikke mere
og godnat
taxaen kommer,
fjerne tallerkener
fjerne make-up
fjerne tampax
lufte ud i stue
og køkken
liste i seng….
ved siden af den lille fede.

Godnat.

Jeg kunne også vælge at vælge
den intellektuelle jøde
akademikeren fra det høje Frederiksberg,
kritikeren med det skyhøje værd.

Jeg tænker at jeg vælger,
vikingen på min sofa.
Ham med det gråhvide skæg
det uplejede rå-skaldede æg.
For, i ham findes ikke en lige,
selvom jeg må sige
at mange kan jeg tænde på,
men ingen er som Morten Grå.

Han er særligt kompleks,
ualmindelig direkte
taler til in-direkte
løfter til et korrekte.

Manden min
i sofaen vores
gætter mine tanker
aer mine skanker.
Kigger på mig ofte, og smiler
siger højt, hvad jeg tænker.
Alligevel så siger han,
at det er mig, der er spirituel.

Morten så mig, da han så mig,
for første gang han så mig,
og så smilede han og jeg tænkte,
og følte, og vidste …

Der er så mange tilbud derude,
muligheder herinde,
men Morten er den jeg valgte
og den jeg stadig vælger.

Morten er den jeg elsker,
den jeg irriteres over, når han smasker,
den jeg ærgres over, når han ikke klasker
mig i rumpetten,
med en stor fast hånd.
Det gør han ikke,
og har aldrig gjort,
selvom jeg har bedt om det
og sagt, at det mangler.
Han holder mig stadig ikke hårdt i taljen,
men aer mig blidt på armen, så det kilder.
Han er ikke håndværkeren.
Han er heller ikke fravær af far
eller mand.
Han er Morten!
Morten er Morten,
og han er min.
Han er kniv-meget-til-stede,
skarp, og seende
og hører, hvad jeg tænker.
Ser, hvem jeg taler med af engle
føler, hvad jeg føler.

Inde i Morten jeg bor,
her er jeg
og han mærker mig
og vi kommunikerer
med
hinanden
hverandre
de andre
hinsides
overAlt
og til tidER.

Der er mange muligheder derude,
andre end Morten.
Flere af dem er spændende og interessante.
Men ingen af dem ER Morten.
Ingen af dem ER
som Morten.
Ingen af dem
kan give mig det, Morten kan.
Dette helt specielle,
som jeg ikke undvære vil.
Jeg kan klare mig uden,
men det vil ikke være fedt.
Det ville mangle.
Jeg ville føle mig halvtom,
halvmig
halvhel
bare halv.

Jeg kunne smashe up en mand
bestående af en blanding af alle fantasierne.
Håndværkeren
den intellektuelle jøde
pensionisten
den frie alenemor
og flere andre, …..
men denne sammenslutning
ville stadig være en sørgelig skygge
af Morten.

Ham, der smasker
og klør sig underligt i skægget,
og som synker sammen i førersædet i bilen
og som snorker vildt om natten.

Det er ham jeg vil have,
blive ved med at have.
Han er vidunderlig underlig
og meget lige-frem-til.

Nu har vi været sammen i 15 år.