Posts Tagged ‘Himlen på Jord’
At integrere lys og mørke, skyggearbejde og Kristi genkomst
Der er ingen grund til at være bange for mørket. Mørket er der af en grund og har sin berettigelse. Som i Ying og Yang symbolet, hvor der er i lyset er en lille prik af mørke og i mørket er en lille prik af lys. Sammen udgør det Helheden.
Hvis Gud er JEG ER, Bevidsthed, Det Højeste Princip, Den Højeste Intelligens, Altet, Vort Inderste Selv, Det AllestedsNærværende, Enhedsplanet, Altets Ophav, så består det af både lys og mørke i ét. Ikke opdelt, ikke polariseret.
Da Jesus gik ud i ørkenen i 40 dage og blev fristet af Satan, var det ikke et dyr med horn, men Jesu egen skygge han arbejdede med. Det var det sidste led i den indvielse han som Essærer / Essener skulle igennem, et arbejde Jesu ved eksemplets magt viste os at vi alle bør gøre.
At arbejde med vore skygger kan være hårdt, det er derimod hamrende effektivt (og nødvendigt) for at opnå harmoni og balance, og ikke mindst højere bevidsthed. Foretager vi ikke vores skyggearbejde, vil skyggerne vokse sig så store, at vi konstant kaster dem på andre, og peger fingre ad andre, og andet.
Som min lærer Lars Muhl altid sagde: De højder vi er i stand til at opnå, er proportionale med de dybder vi har modet til at dykke ned i.
For oven således forneden. Kronen i trætoppen og rodnettet i jorden.
I kirkerne sydpå ser vi dette smukt symboliseret ved Magdalenen, som tramper på slangen, fordi hun har magten (bevidstheden) over de nedre Himle (chakraer), som er elementerne jord og vand. Slangen er visdommen og hendes symbol. Jesus er symboliseret ved duen og de øvre Himle (chakraer), som er elementerne ild og luft. Når vi integrerer disse nedre og øvre Himle (slangen og duen) via Det Himmelske Bryllup (bevidst sex), lander vi i Hjertet (hjertechakraet), som giver os fullblown bevidsthed. Det er i Hjertet og fra Hjertet livet bør leves. Jesus og Maria (Magdalene) viste os dette.
Slangen symboliserer også mørket, som duen symboliserer lyset. Det er dyb visdom, som findes i alle kulturer, når man graver dybt nok og går esoterisk til værks. Vi har det også i vores egen Nordiske Mytologi. Det kan jeg komme ind på en anden gang. Odin havde bestemt denne bevidsthed.
Mørket (i form af det polariserede mørke, som ikke er integreret med lyset, men mørke for sig selv, så det bliver til ondskab) er for tiden meget synligt i verden, og det er det kun fordi der er blus på lampen (lyset), så det kan ses. Det er en god ting, for det skal helt frem før det kan falde, alt det som ikke tjener mennesket eller planeten.
Og det vil ske. Når mennesket er klar, når det har forstået at integrere lys og mørke i sig, og ikke er bange for mørket men gør op med sine skygger. Når mennesket forstår, at vi ikke kun skal være i lyset (som giver en apatisk ligegyldighed overfor det som sker omkring os, som ses i meget New Age adfærd), men skal integrere lys og mørke. Foroven så forneden. Duen og slangen. Så vi bliver hele. Helheden. Så vi bringer Himmel til Jord. Så vi er JEG ER.
Dét er Kristi genkomst !
