Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘hudpleje

Alt det vi har lært er løgn

leave a comment »

Hvad der så er sandt, er vi selv ansvarlige for at undersøge. Men lad os starte med at aflive myterne.

Nu er jeg stoppet med at børste tænder. Tandbørster er fyldt med mikroplast, børstning slider tænderne, det er unaturligt (tænk over det) og tandpasta (også økologisk) er kemibomber!

Jeg gurgler munden morgen og aften i 15 minutter i kokosolie, og bruger sirligt tandtråd, hver aften. Af og til saltvand (keltisk salt – himalaya salt er meget forurenet i dag). Jeg dufter frisk.

Ben Greenfield gør det. Han har de lækreste tænder. Hans biohack har jeg flere gange fuldt, hver gang med overordentlig stor succes.

Tænder er knogler. Når en knogle brækker healer den, når den altså får ro. Det samme med tænder.

Flour og mikroplast har intet at gøre i en mund. Flour er noget af det mest giftige, der eksisterer. Det kan ikke engang opbevares i glas, det ætser glasset! Flour gør os passive og forkalker pinealkoglen.

Mundhygiejne er vigtig. Men er mundhygiejne virkelig bedst, når vi gør som vi har lært? Findes der en sundere og mere naturlig måde at dyrke mundhygiejne på, så vi slet ikke har brug for at gå til tandlæge?

Jeg har også for nogle måneder siden droppet kosttilskud. Jeg tager i dag kun superfoods (shilajit, chlorella og flydende rødkløverblomst), med undtagelse af flydende ionisk zink og magnesium.

Hud’pleje’produkter droppede jeg 1. november 2023 og bruger intet. Vasker mig med klud i koldt vand. Jeg bruger ikke solbeskyttelse, for det er super hamrende vigtigt for vores helbred, at vi får den fuldspektrede UV stråling. Helt modsat det vi lærer. Jeg solbader ikke. Jeg gemmer mig heller ikke.

At noget er købt i en helsekost, hvor der dufter af røgelse er ingen garanti! At der er en hjælpsom ekspedient uden makeup med henna-rødt hår, er ingen garant for god vejledning. Fravær af hvid kittel i sig selv er ingen sikring.

– ligesom der faktisk findes hvide kitler, som kan rådgive fornuftigt. Min erfaring er blot, at der er langt i mellem dem.

Vi må alle gå vores vej, respektere andres færd, tage ansvar for egen – uden at dømme andres rejse.

Jeg kan godt krumme tær, når jeg hører Matas pigen vejlede en kunde i brug af solcreme, og oplyse denne om, at det er vigtigt at bruge faktor 50, at smøre et tykt lag på, flere gange dagligt. Men det tilkommer ikke mig at blande mig, eller spille bedre vidende. Som min kære mand altid siger: Indsigt at være vide, hvornår man skal lukke røven! Jeg stikker piben og kører mit eget show. Så kan jeg blogge om det, mine læsere læse om det, og gøre brug af det eller ryste på hovedet af det. Begge dele er nemlig fuldt ud tilladt.

Kærlighed til alle.

Written by Vinni Gren Bonde

maj 28, 2024 at 10:33

Lagt i Blog

Tagged with , , ,