Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘hvad er succes

Lykken er en sigøjner-nederdel

leave a comment »

Giv mig en 2CV,
gerne en med mariehønegardiner
– det der Tesla noget
siger mig ikke en dyt.

De fancy restauranter
tiltrækker mig ikke længere.
Jeg vil hellere spise hjemme
og spille brætspil bagefter.

Imponerende jobtitler
botox og Gucci-håndtasker.
Intetsigende på niveau med en rå pastaskrue.
Så hellere hjemmegående husmor med blomstret forklæde
med tid til alt det sjove,
som ikke har nogen titel.
Det, der ikke hedder noget.
Livet uden navn.
Alt det mellem linjerne.

De kan beholde deres Rolexure,
Armani jakkesæts
polerede hjem
opererede lem
vaner så dyre
tårnhøje hyre
luksushoteller
og godt forbundene netværk.

Det er tomhed altsammen.
For netværket består ikke af sande venner,
for de vender,
når skuden vender
og man ikke længere har den samme skridsikre profil.
Tomhed
ligegyldighed.
De kan beholde det altsammen.
Så vil jeg hellere være togfører
med skiftende vagter
og bo i en lille KAB lejlighed i Brønshøj.
Købe garn hos Gitte
gå i vaskekælder
og lave frikadeller på et forældet gaskomfur.

Lykken findes i de små ting.

I dag har jeg købt en sigøjner-nederdel.
Sådan en havde jeg for mange år tilbage.
Den blev slidt op!
Jeg har altid godt kunne lide den stil.
Den er hverken moderne eller umoderne.
Det er i virkeligheden også sjovere,
at finde en stil,
som kan bruges årti efter årti
uanset, hvad industrien opfinder af fashion.

I dag blev jeg klippet,
hos min islandske frisør i KBH K.
Islændere er super trendy
og er på en måde hævet over begrebet mode.
Det var den hurtigste klipning i mit liv:
20 minutter.
Jeg skulle ikke have vasket hår.
Der skulle ikke noget produkt i,
og han måtte ikke fønne eller style mit hår.
Kun klippe.
20 minutter!

Min islandske frisør
er ligesom min forrige frisør:
Intelligent og dygtig til at læse mennesker.
På en måde er de healere begge to.
De har bare ikke titlen,
de får heller ikke anerkendelsen.
Ofte skal de lægge ører til en masse fordomme om,
hvordan frisører er.

Nogle af de dummeste mennesker jeg har mødt,
har været topchefer.

Romaerne har alle dage været udsat for fordomme.
Jeg har alle dage været stærkt tiltrukket af dem.
Jeg er af slavisk nomadeafstamning,
så det ligger ligesom i blodet.

Friheden som det rejsende folk.
Rejsen er målet.
Hjemme allevegne
og ingen steder.
På vej.
Heste over stepperne.
Sang, dans og musik.
Tarotkort og healing.
Det er her jeg er hjemme.
Ikke noget at blive rig af,
ingen fornemme titler
eller anerkendelser.
Men lykken
– den er der!

Men må man da ikke tilstræbe succes?
Jo da.
Men, hvad er succes?
Det vi har lært er dødssygt.
At vi skal gå i skole,
sidde på rækker
tie stille
kun tale, når vi bliver spugt
ikke stille for mange spørgsmål til læringens validitet.
Gå endnu mere i skole,
og undervises af nogen,
som kun har gået i skole
og aldrig har haft et rigtigt arbejde.
Skole, gymnasie, seminarie, underviser.
De er fordummede og hjernevaskede.
Indskrænkede og selvindbildske.
Når vi har fået et stykke papir på en uddannelse,
er det om at få et ‘godt job’,
den fine titel
med en god pensionsordning
sundhedsforsikring
og to ekstra fridage betalt af virksomheden (uha uha store sager)
blive gift og få børn
købe Tesla og fladskærms TV
holde konfirmation og holde masken.

Hvad fanden er det for et lorteliv?
No wonder folk får stress
eller i virkeligheden: Depression!

Der er brug for et softwareopdatering.
Livet 2.0
Et succesfuldt liv,
hvor der er tid til dem man elsker
også i de lyse timer.
Hvor der er tid til at se på skyer,
holde i hånd
og bage boller.
Hvor vi ser hinanden i øjnene,
og slukker for skærmen.
Synger en sang sammen
eller for hinanden.
Det er der jo nærmest ingen der gør,
ingen der tør,
folk bliver flove og usikre.
Føler sig intimideret.
Overfor deres kære.
Den er jo gal!
Hvordan er vi kommet så vidt?
Vi danser ikke længere.
Unge kan ikke danse.
De har aldrig lært det,
fordi de aldrig har gjort det.
Det er dybt trist!

Giv alle kvinder og piger en sigøjner-nederdel!
En fyldt med magi.
Som får alle jordens kvinder og piger,
til at svinge rundt med den
danse og synge
og smitte med lykke og glæde
overalt, hvor de færdes
på livets rejse.
Mænd og drenge ville rejse sig,
klappe i takt, synge og spille instrumenter.

Det ville være en succes!

Når vi fejrer livet
er vi en succes.
Når vi ud- og indrykker os kreativt,
er vi en succes.

Tror du romaerne blev presset ud af moders liv,
med en violin i hånden?
Nej!
Men de er vokset op med,
at blive opfordret til at spille
danse
synge
se (spå)
og derfor kan de.
Fordi de lærte det,
efterhånden.
Voksede med opgaven.
De uddannede sig ikke til det,
og holdt sig tilbage
indtil de fik at vide,
at nu var de klar.
Nej!
Sådan bliver man aldrig klar!
Gør det.
Fra helt lille.
Lær dit barn at synge.
Ikke, hvordan man synger:
Bare syng!
Syng sammen.
Så fejrer I livet.
Så vokser glæden
og bliver til lykke,
og den er større
en de fineste Gucci-tasker,
det bedst udførste Botox
samtlige Teslaer
og den mest lovende CEO stilling.

Du ER allerede en succes.
Ved at synge, danse og spille musik
viser du det.
For dig selv
for andre
for livet.

Written by Vinni Gren Bonde

november 26, 2025 at 23:11