Vinni Gren Bonde

Det handler om mad.

Jeg er fan af, at mærker efter i kroppen. Kroppen er intelligent og fortæller os konstant, hvad den har brug for.

Væk med stimulanser
Dog kan vi være et sted, hvor stimulanser som sukker, mel, koffein og alkohol gør det svært at høre, hvad det er kroppen forsøger at fortælle os. Fordi vi dulmer den. Så kan det være nødvendigt med en total eliminering af disse indtagelser, for igen at komme på ret køl. Nogle af disse stimulanser kan så senere tilføjes, i mindre omfang, såfremt vi tåler dem.

Flere veje til Rom
Der er mange måder at foretage eliminering på. Jeg har en veninde, som er effektiv med juice-kure, i sommerhalvåret. Juice bestående af rodfrugter og grøntsager. Det virker afgiftende og hun får energi som bar pokker. Jeg selv kan ikke juice. Jeg bliver dårlig af det. Meget dårlig. Til gengæld virker en ketogen diæt for mig. Her bliver jeg afgiftet og får energi. Der findes folk, der har glæde af en vegetarisk kost, og så er der dem, der nærmest kan spise hvad-som-helst uden de mærker bøvl.

Ikke to kroppe er ens. Vi har forskellig genetik og har forskellige erfaringer lagret i cellerne. Det sidste skal ikke undervurderes.

Angstfyldt forhold til mad
Nogle mennesker virker meget restriktive med deres kost, men hvis de har glæde af det, så kan jeg ikke se nogen problemer i det. Syge mennesker er måske direkte nødt til at være super skarpe. Der, hvor det bliver et problem, er, når der er tale om et angstfyldt forhold til mad. Hvis vi bruger kontrol og tvinger os i en bestemt retning, til trods for kroppen faktisk forsøger at fortælle os noget andet. Hvor vi bevidst vælger at overhøre kroppens signaler, fordi vi vil spise på en bestemt måde, uanset hvad. Så er der tale om tvangsspisning eller nærmere angstspisning.

Når kroppen forsøger at råbe os op
Det, der virker i en periode, kan pludselig stoppe med at virke. Der skal justeringer til, for kroppen er nu et andet sted og har brug for noget andet.

For mange kan det være forvirrende, for de har jo lært på kurset, af en diætist eller en bekendt, at man bare skal holde snotten i sporet, selv når man oplever bump på vejen. Og ja, det kan der bestemt være noget om. Ikke at give op, men fortsætte, så resultaterne kan vise sig – og det kan i øvrigt tage lang tid. Man er måske bange for at tage på i vægt, hvis man foretager ændringer. Dog, når vi når et punkt, på lige meget hvilken diæt, hvor kroppen har brug for en justering, er det vigtigt at tage det alvorligt.

Dette er min egen personlige holdning det her, og jeg er klar over, at mange madguruer er uenige med mig og vil i stedet foreslå at holde kursen, indtil signalerne går over. Det er fordi disse ‘eksperterne’ mener signalerne er en form for craving, hvor hjernen ønsker at snyde kroppen, for at få umiddelbar tilfredsstillelse ved at spise noget bestemt. Men det er vigtigt at differentiere mellem craving og besked fra kroppen. Der er kæmpe forskel.

Kroppen sender servicemeddelelser
Når kroppen er kommet på ret køl og efter en rum tid har opfattet, at den nye diæt er kommet for at blive, så slapper kroppen af. Den balancerer sig. Efter endnu et stykke tid begynder den at sende os servicemeddelelser, hvor den oplyser, at nu den brug for [indtast madvare].

Dette står stadig for egen regning og er min egen måde at opfatte kroppen og dens signaler på.

Har vi to dage forinden været til bryllup og spist godt af bryllupskagen, så vil hang til kage i tiden efter være en craving, ikke en servicemeddelelse. Enhver, der har lært at lytte til kroppen, kan kende forskel på signalerne.

Når kroppen har brug for justeringer i kosten – uanset, hvad eksperterne siger
Det kan fx være, at kroppen har brug for, at vi spiser intuitivt, altså kun spiser, når vi er sulte – uanset, hvad klokken er, og at vi justerer i mængderne, samt tilføjer visse fødevarer igen, som vi længe har udeladt – i mindre omfang. Eller blot andre fødevarer, som vi måske aldrig har spist.

Nu kalder kroppen på noget, og vi kan høre det, fordi kroppen er i balance. Den lidt strikse kurs vi hidtil har kørt, bortkastes på ingen måde, da den jo netop har vist sig at virke. Der justeres blot i denne kurs, fordi vi nu er et andet sted. Og her tror jeg det er meget individuelt, hvad den enkelte har brug for. To veninder, der har været på samme diæt lige længe, kan opleve forskellige behov. Den ene tilføjer lidt kartofler til kosten, den anden mørk chokolade.

Vi er vores egen bedste ekspert. Vi må tage ansvar og blive vor egen bedste dekodere af kroppens sprog.

At turde eksperimentere
Det er jo lidt en form for eksperiment, eller bio-hack, når vi besvarer kroppens servicemeddelelse, justerer i kursen og mærker, hvordan det virker på os. Det kan være, at vi oplever at ryge af sporet igen, alt for let. Nuvel, så er der intet andet for, end at komme ind på sporet igen. Værre er det jo ikke. Det kan være vi tager på i vægt. Så ved vi, hvad der skal til.

Det kan også være, at vi oplever rigtig gode effekter af vores personlige bio-hack. At kroppen oplever fornyet energi og at metabolismen styrkes – foruden livskvaliteten.

Livskvalitet
Ja, livskvalitet og nydelse. Vi skal også huske at leve. Ellers lever vi jo ikke.

For, det er måske hyggeligere at bestille en øl eller spise et stykke kage, når man er på café med veninden, i stedet for igen at skulle spise cæsarsalat og drikke grøn te eller mineralvand.

Og, det er måske mere lækkert med græsk yoghurt med bær om morgenen, fremfor spejlæg for syvende måned i træk. Når vi tør justere og nyde, så kvitterer kroppen positivt.

Jeg selv er i færd med at justere, nok engang. Hvor det bærer hen vil vise sig. Jeg mærker fornyet glæde, energi og ikke mindst øget livskvalitet ved at gøre det.