Vinni Gren Bonde

Det er i orden når en dansker af anden etnisk herkomst ikke holder jul. Det forstå vi alle. Det respekteres. Vedkommende har jo andre værdier, traditioner og højtider. Vi er hverken religions-diskriminerende eller racister, så det accepteres naturligvis med et ‘nå ja, selvfølgelig’.

Men hvis en etnisk leverpostejs-dansker ikke deltager i jul, konfirmation eller andre fester bliver det ikke på samme måde accepteret. Så er vedkommende obstinat og underlig. Måske opfattes det direkte frækt.

Det er jo værdi-diskrimination!

Vi må alle skabe vor egne højtider baseret på egne værdier. Tag ansvar og styring i dit liv, og vær ikke bare endnu en NPC’er (non playing character) – altså statist – i andres liv, fester, gøren og laden.

Det mest grelle tilfælde af den slags jeg har oplevet til dato var for 11 år siden, hvor vi blev inviteret til en konfirmation. Vi takkede ja. Ugen før blev jeg ringet op af fest-arrangøren og spurgt om jeg stadig kunne passe mit mavedanserkostume (jeg havde ikke danset mavedans i otte år), og om jeg ikke lige kunne give et nummer til festen. Og om Morten i øvrigt ikke også lige kunne bage 2-3 surdejsbrød og tage med til festens buffet, altså de der lækre af gammel nordisk mel – de smagte jo så godt.

Vi skulle med andre ord være både statister, pauseklovn og maddonorer. Til en fest vi var inviteret til? Nej tak! Bare nej.

Eller min tidligere frisørs søn og kæreste, som skulle giftes. I bryllupsinvitationen bad de gæsterne troppe op i bestemte kostumer, og så skulle de – efter ceremonien i kirken – gå cortege gennem Roskilde by, bagved brudeparret som red på hvide heste. Gæsterne skulle være statister i deres skuespil, og stråle på dem. Ja, det er relativt kreativt, men også relativt klamt.

Folk må gøre, hvad de vil. Men forventningerne til hinanden skal ned. Værdierne op. Hold fast i dem. Så kan ingen holde fast i dig, og du vi ikke længere være dukke i deres teater.