Posts Tagged ‘kan du ikke undvære rugbrød?’
Det er nemt at spise keto – også i en TRAVL hverdag!
Efterhånden har jeg fået mig nogle vaner, som gør keto livet nemt – selv i en spontant hverdag, hvor jeg måske pludseligt skal hurtigt ud af døren.
Mange giver op med keto – nærmest på forhånd – fordi de tror det er besværligt. Det er ingenlunde.
Her er to områder de fleste går død på: Morgenmad og frokost i en hurtig ud-af-døren style.
Morgenmad
Jeg har hørt mange sige, at de efter nogle uger med bacon og æg simpelthen ikke orker det mere. Så smører de sig tre knækbrød med ost og giver keto fingeren. – Det er ikke noget for mig!
Tro mig, jeg ville heller ikke orke bacon og æg i mere end to dage.
To alternative løsninger:
1) Forskellig mad hver morgen. Lav en større portion (keto) aftensmad, så du næste morgen kan varme resterne i ovnen, mens du napper et bad. Når du er kommet i tøjet er der varm mad, som ikke er bacon og æg. Varieret mad, noget nyt hver morgen!
2) Spis græsk yoghurt 10% (anbefaler den fra Tise). Den er fyldt med fedt og protein og lav på kulhydrat. Du er mæt længe og du kan variere den på 117 måder, så du aldrig bliver træt af den.
Prøv at søde den med Stevia Maxisød fra Naturdrogeriet og kakaopulver fra Änglemark. Det bliver en lækker kakaomousse, som også kan bruges som dessert. Jeg spiser det hver eneste dag for tiden, ofte to gange dagligt. Jeg bliver faktisk helt høj af den! Det er sex for hjernen. En serotonin booster. Og den er super ketosevenlig, hvis du går efter at gå i dyb ketose.
Du kan også spise yoghurten med mandler og blåbær eller granatæblekerner. Eller Stevia Maxisød med revet limefrugt. Det smager fantastisk!
Pas på med Stevia Maxisød, den søder hæftigt. Brug ikke Stevia Sød, for det er ren kulhydrat. Tjek næringsindhold på produktet! Stevia Maxisød indeholder 0 kulhydrater, hvorimod Stevia Sød indeholder 98% kulhydrat per 100 gram. To forskellige produkter!
Begge morgenmadsforslag er lige så nemme og hurtige at tilberede, som at smøre et par franskbrødsmadder med smør, ost og syltetøj. Bonus er tilmed, at du er mæt og tilfreds MEGET længere – blodsukker og insulin stabilt. Jeg går fire-fem timer før jeg igen spiser. Stikmodsat rugbrødsmadder eller havregryn, der får mig til at indhalerede en stor Cocio Kakao, for ikke at besvime.
Nem on-the-go frokost
Jeg har hørt flere sige, at der ikke rigtigt er et alternativ til ‘at smøre en mad’, hvis man har travlt og skal ud af døren i hast. Nåh ikke?
Hurtige løsninger:
1) Markel i tomat på dåse. Det kan spises lige så hurtigt – over køkkenvasken – som rugbrødsmaden. Du kan tage et par dåser med i tasken med en gaffel, hvis moster Oda ringer og siger, at din mor er blevet indlagt, så du skal uden af røret NU! Bonus: Den er smækfyldt med Omega 3.
2) Mandler. I tasken har du altid en pose mandler eller to …. fedt, protein og godt langtidsmættende.
3) Hård ost. Fx Emmentaler. Den kan du lynhurtigt skære nogle stænger af, clips omkring fryeseposen og ned i tasken: Løb!
4) Hårdkogte æg. Hav altid tre-fire hårdkogte æg i køleskabet. Dem kyler du ned i tasken, når de ringer efter dig. Æg er gudespise. Ud over protein er der fraktisk godt med fedt i blommen, så du kan ‘nøjes’ med at spise æg, hvis du har travlt. Du skal ikke tænke i makroer. Du får alt det du skal have! Et fuldt måltid.
Bonus: Æg er hjernemad. De indeholder kolin, der bruges til hukommelse og indlæring, samt til opbygning af cellemembraner.
5) Grøntsager. Du kan overveje at lave stænger af fx rød peberfrugt, agurker og blegselleri. Det er tilbehør, det er ikke mad, der mætter og nærer i sig selv – kun meget kortvarigt. Fald ikke i den fælde. Sørg altid for at få protein og i sær fedt. Grønt er ‘pynt’.
Det smager himmelsk (og mætter godt), hvis du dypper stængerne i Philadelphia flødeost naturelle. Spis mere ost end grønt.
Dette er også noget, der let kan tages med on-the-go. I sær, hvis du – når du alligevel laver aftensmad – laver nogle stænger og kommer i frysesposer og lægger i køleskabet. Det er faktisk hurtigt gjort! Så kan du altid gribe posen og Phildadelphia osten og kyle i tasken i huj og hast. Hav altid kleenex i tasken til hænderne og en tandstikker.
Super nemme vaner
Rent faktisk kan du nøjes med at lave mad én gang dagligt (om aftenen), hvor du lige koger æg og laver stænger til køleskab. Husk en større portion aftensmad, hvor du tager fra til morgenmaden dagen efter. Dette er meget lette vaner at indarbejde! Du vænner dig lynhurtigt til at spise varm mad om morgnen. I sær er det godt at gøre i vinterhalvåret. Kroppen vil gerne have det.
Disclamer! Jeg mener ikke hele verden skal spise keto. Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad du spiser.
Mange vil dog virkelig gerne spise keto. Enten for at slippe af med en række sygdomme, for at øge kroppens og hjernens readiness eller for at tabe sig. De oplever dog at gå lynhurtigt død i det. Fordi de gør det forkert. De får ikke lagt om fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Det tager cirka fem uger fra omlægningen.
Mange tror fejlagtigt de skal ‘gøre det så godt som muligt’ og får derfor for lidt fedt i forhold til protein og grønt. Derfor er de ikke mætte, deres insulin spiker og kroppen får ikke lagt om til at køre på fedt fremfor kulhydrat. Resultatet bliver, at de giver op og tyr til rugbrødsmadderne. Det føles trygt, for det ligger i vores DNA at spise rugbrød. Hjernen finder på grunde til at droppe keto.
Jeg håber mine enkelt tips kan give hjælpe dig, hvis du gerne vil spise keto. Uden besvær. Helt uden kamp og viljestyrke. For det er let og ubesværet. Det skal det være. Hvis ikke det er, så er det makroerne du skal kigge på. Læs Madbandittens bøger.
