Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘komfortsko

Det havde jeg aldrig troet om mig selv 😲

leave a comment »

Jeg har været en tur hos bandagisten og købe komfortable sandaler fra New Feet !!!

Det havde jeg ikke set komme. Men de var super fede, og da jeg først havde prøvet dem var jeg solgt.

For 25 år siden tilskrev moden høje stiletter, og jeg gik ikke med andet. En fodlæge kiggede på mine fødder og kunne godt forstå jeg havde så let ved at gå i meget høje sko, for jeg er hulfodet. Foddoktoren mente dog, at det var en dårlig ide med disse 12 cm sylespidse stiletter og gav mig et visitkort til en forretning tæt på, der solgte sunde komfortsko. Han fornemmede panikken i mine øjne og sagde, at jeg kunne være ganske rolig; det var absolut meget smart fodtøj de havde, man kunne slet ikke se det var komfortsko.

Jeg gik derhen og kiggede ind ad vinduet. Længere kom jeg ikke. Før i dag – i Holbæk.

Nu – 25 år senere – er moden heldigvis en anden og min alder er tilsvarende. Og, så er der faktisk sket en del på komfort-fronten. Der er fede sko imellem alle de gybse. Det er til at finde, uden man ligner noget, der har været igennem en seriøs fod-operation. Og gud, hvor er det lækkert.

Written by Vinni Gren Bonde

april 13, 2026 at 17:00