Vinni Gren Bonde

Jeg forstår ikke helt, hvordan nogen kan føle sig provokeret af mænd, der klæder sig som kvinder. Kvinder har i flere generationer klædt sig som mænd.

Da min mor på et tidspunkt boede i Spanien, fandt hun en dygtig frisør, han sagde: – Ældre danske kvinder er så nemme at genkende, for de er klippet som mænd.

Der er noget som snakken. De er korte i nakken.

Hertil morgen så jeg en transkønnet, en mand som var blevet til en kvinde. Han så skide godt ud. Bar sig flot. Langt, tykt, flot mørkt hår. Elegant klædt med lange bukser med meget vidde ben, beige. Ditto frakke med bælte i taljen, dog åbenstående. Mørk bluse. Flot makeup. Og en rullekuffert efter sig. Vedkommende lignede en, der i den grad hvilede i sig selv – og var tilfreds med sig selv.

I fredags så vi en mand i Pisserenden, i en kvindekrop. Han var tydeligt født som mand, og havde et meget maskulint ansigt. Han lignede en, der lige havde været i fitness og løfte jern, men så havde taget kvindetøj på. Han havde kvindebryster. Et ganske andet udtryk end den førnævnte trans jeg så i dag.

What ever udtryk og stil, jeg synes kun det er berigende, så længe vedkommende har fundet det, som vedkommende søger. Ligesom jeg bliver glad, når en veninde endelig fik det hår hun længe havde drømt om, og fik taget de kilo på hun ønskede, fordi hun var blevet for spinkel. Jeg kan kun glæde mig.

Så længe vi ikke indblander børn i alt det her, og så længe man får lov at vælge selv, uden manipulation og pres, så kan jeg slet ikke se nogen grund til undren, angst eller forargelse. Mange børn, der fødes nu, er kønsneutrale.

Jesus selv rendte rundt med langt hår og i kjole. Odin var kendt for at være iført ‘kællingeklæder’ under sine ceremonier, for at gå ind i 0-tilstanden. Ligesom hans kvindelige shaman-kolleger iklædte sig ‘mandeklæder’. Kvinder har i 100 år gået i bukser, mandesko, skjorter, slips og kort hår. I vikingetiden havde mænd ofte langt hår.

Hvorvidt der kun er tale om at skifte tøj, eller om en reel kønsændring, så rager det ikke os andre.
Jeg ser til gengæld et stort problem i, at transkønnede strippere skal strippe foran børn, som de har gjort det i England på bibliotekerne. Det er en skandale. Vi vil jo heller ikke lade kvindelige strippere smide klunset foran børn. Det hører sig ikke til, for nu går det hen og bliver noget seksuelt, og det var jo slet ikke det vi talte om. Vi talte om køns-identitet. Det er har intet med sex eller sensualitet at gøre.

Hver mand og kvinde må naturligvis være den de er. Indeni således udenpå. Fuldkommen som de ønsker. Bare fordi vi måske ikke lige forstår det og synes det er underligt (fordi vi ikke selv har samme udfordringer), så må vi altså rumme det. Ved at løfte os op over denne begrænsning. Det kan vi godt. Hvor ofte støder vi ikke på noget, hvor vi provokeres eller føler os begrænsede i vores tankesæt? Så må vi arbejde med det.

For pokker, jeg har da ændret navn! Men okay, det provokerede faktisk også en del mennesker.