Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘kvinde

Efterår

leave a comment »

Alle årstider byder på noget smukt. Hver har sin egenart. Efteråret har nu noget ganske særligt over sig.

Træernes farver er gyldne og røde i tusinde nuancer. Skyggerne er lange og solens stråler nænsomme. Nogle dage er varme. Andre kolde. Vinden kan både være stille og i storm. Det er vejr til støvler og vejr til klipklapper. Efteråret takker for sommeren og varsler koldere tider.

Efteråret minder mig om en ældre vis kvinde, hvis krop er et af skovens smukke træer. Armene er grenene på stammen, der favner ud til livet. De gyldne og røde blade er hendes hår, der svajer smukt i vinden. En kvinde der engang var frugtbar og nu falmer så smukt. Hér står hun og betragter livet omkring sig i regn, storm og stilhed. Hun takker for livets sommer og glæder sig til vinterens komme.

Written by Vinni Gren Bonde

september 28, 2011 at 10:14