Vinni Gren Bonde

Kvindernes Internationale Kampdag – og feminismen – er noget magtens top har skabt. Ikke for at sætte kvinder fri og øge deres muligheder, nej! Det er naturligvis sådan de sælger det, for ellers vil ingen æde den. Ligesom med alt muligt andet (LBGTQ, Black Lives Matters, Kræftens Bekæmpelse, etc.).

Magthaverne skabte feminismen for at ødelægge familien. For at gøre mænd til feminine bløddyr (hvilket avler drepression), kvinder utilfredse og bitre, som vil ud at kæmpe mod mænd på mænds præmisser, gå klædt som mænd og bevæge sig som mænd på ledelsesgangen. Sidst men ikke mindst: For at ødelægge familien. Kernefamilien. På socialrådgiveruddannelsen lærer du, at du ikke længere må benytte ordet kernefamilie. Nå ja, så er der også den fordel for toppen, at kvinder i jobs giver flere kroner i skattekassen.

At kvinder skulle ud på arbejdsmarkedet havde en høj pris for kernefamilien, foruden det var lortejobs de kom ud til, og blev betalt dårligere end mænd i samme stilling. Sidstnævnte er stadig er tilfældet. Hvis magthaverne og deres håndlangere (politikerne) ønskede at skabe lige-værdighed, ville kvinder og mænd aflønnes ens. Det har de ikke arbejdet på. Det har de blot (lade medierne) skabe tale om, i årtier. Medierne, som i øvrigt også er styret fra toppen og ejet af magtens top, tag endelig ikke fejl af den totale kontrol med disse.

I dag er vi et sted, hvor rekrutører går mere op i at ansætte efter bestemte kvota (køn, seksuel orientering og hudfarve), fremfor at ansætte det menneske med de rette faglige kvalifikationer. Vi taler om Top 10 kvindelige ledere, hvilket netop betyder vi ikke er i hus endnu. For var vi det, ville vi ikke ranke den slags. Forestil dig Top 10 mandlige pædagoger ranking. Det ville blive opfattet nedladende.

Ak, jeg har været der! Inden jeg blev selvvalgt hjemmegående husmor har jeg arbejdet på ledelsesgange, med små pikke jakkesæts, som mente kvinder var nogen, der gik i plisseret nederdel og gik med kaffe. Helst også store patter og meget lyst hår.

I mit seneste job blev jeg ansat til at overtaget roret for direktøren i hans fravær, men den øvrige ledelsesgruppe så mig som kaffe-kvinde. Når jeg ringede og bad om en rapport, fik jeg uforskammet at vide jeg selv lige kunne lave den. Når jeg mødeleder på ledelsesmødet, blev jeg afbrudt og bedt om at tage referat. Når jeg kommunikerede ud i organisationen, at min assistent – grundet flere administrative opgaver – ikke længere kunne benyttes som kaffebrygger for lederne, og at man derfor lige selv måtte lære at sætte kaffe over til egne møder, startede det intet mindre end en krig, mod mig. Lave kaffe, selv? Ikke på vilkår!

Ak jo, jeg har som kvinde oplevet, hvordan det er at være oppe imod idioti, mod mænd der er kønsdiskriminerende og mandschauvinistiske og bange for kvinder, som er dygtigere end dem selv. Der sad jeg, for bordenden, med rank ryg og i farvestrålende tøj og stiletter og fremlagde dagens tal og nye optimerede arbejdsprocesser – jeg var effektiv og sparede virksomheden penge. Hvor frækt!

Jeg var gået ind på mændenes domæne og blev konstant behandlet som om jeg var gået forkert.

Der er meget, som kan gøres bedre. Der er meget der skal arbejdes med. Vi skal dog være klar over, at når noget “sælges” som en tolerant og rummelig løsning af toppen, er det ikke sikkert det er, som det lyder. Oftest ligger der noget andet bag.

Det ødelagde kernefamilien, da mor kom ud på fabrikken eller som lavtlønnet sekretær, der skulle hælde kaffe på direktionskander og købe de rigtige Karen Wolf småkager med chokoladebund, og ellers smile og holde kæft. Hun var radbrækket efter en arbejdsdag og skulle fortsætte arbejdet hjemme, for bare fordi hun var kommet i job, var manden jo ikke nødvendigvis begyndt at hjælpe til på hjemmefronten.

Tidligere gik mor hjemme og åbnede døren, når børnene kom fra skole. De fik syltetøjsmadder på køkkenbordet og løb ud at lege, mens mor ordnede mor-ting. Når far kom hjem, var familien samlet og kunne straks spise aftensmad, for den havde mor allerede lavet. Vasketøjet var lagt på plads og der var støvsuget. Aftenen blev brugt til at nyde hinanden, for dagens gøremål var i hus.

I dag mundhugges mor og far om, hvem der er for træt til at putte børn, læse Forældreintra og hvem der i morgen skal aflevere børn og hvem der skal hente. Hvem der skal lave aftensmad og hvem der skal handle og vasketøjet flyder. For det der praktiske med ungerne er blevet en belastning, noget der er i vejen. Noget, der skal overståes, så man kan køre karriere og være noget for nogen (andre).

Det mærker børnene da. Roen er væk. Tiden er borte. Jo, der er muligvis to biler, to ferier om året, fem fladskærme i hjemmet og nyt dyrt tøj så ofte man ønsker. Et unødigt overflodsliv, som sjovt nok også er en indoktrinering fra højeste sted. Vi lærer nemlig, at vi kun er lykkelige – eller som minimum succesfulde – hvis vi har en Tesla (som i øvrigt ligner en Ford Mondeo bagfra), og kommer på både skiferie og Dubai ferie, hvert år. Nærhed, kærlighed, overskud, hvor fanden er det? Hvor er det der’sns luft mellem linjerne henne? Forældre går på kursus i at lære at trække vejret rigtigt. Tænk, at vi er der.

Kender du en der har haft stress? Kender du flere? Har du selv haft? Kender du nogen, der ikke har haft stress? Hvad er meningen med livet, med at få børn, hvis vi ikke er sammen, hvis kvinder skal realisere sig selv (host host – de har solgt den godt ik?) for at føle sig lige med mænd? Skal vi overhovedet det? Nej, gu skal vi ej. Lad mænd være mænd og kvinder være kvinder. Og hav respekt for begge, og forskellene. Vi skal ikke være lige, for vi ER ikke lige. Vi er lige meget VÆRD. Det er noget andet! Det andet der, det er dømt til at gå galt. Vi er forskellige. Hvis vi er lige, er der jo hverken plus eller minus. Så er vi to plusser eller to minusser. Har du set, hvordan magneter virker, når de samme poler står overfor hinanden? De frastødes! Prøv at vend den den ene om, og se hvad der så sker. De tiltrækker hinanden.

Jeg har til dato aldrig set en super maskulin mand tiltrække en beton Frau i Kansas uniform. Jeg har til gengæld set sexede maskuline mænd tiltrække smukke feminine kvinder – uanset om disse er hjemmegående housewifes, vikarer i en vuggestue eller topledere. Når vi er i vores rette element, er vi de bedste udgaver af os selv. Og så tiltrækker vi det vi savner.

Det er naturens orden, det er sådan vi er skabt. Som Adam (hebraisk for jord) og Eva (hebraisk for liv).

Ikke alle vil være hjemmegående, ikke alle vil trives med det, alle bør dog have muligheden. For det er den oplagte mulighed, for familien og samfundet. Foresil dig den ro det vil give. I hvert fald så længe man har børn, der bor hjemme. Ligesom alle bør have muligheden for at komme på arbejdsmarkedet, under respektable og lige vilkår. For når kvinden er på arbejdsmarkedet, så skal vilkår være lige (løn, ansvar, muligheder, respekten). Så skal mændene lære at lukke røven, når kvinden har ordet. Ligesom vi kvinder altid har gjort, når mænd gør antræk til at ville sige noget.

På samme måde skal mænd i børnehaver have mere plads, og ikke trynes af de kvindelige kollegaer og gøres til kopier af dem. Mænd må gerne være maskuline og lege vilde lege med drengene og ikke være bløddyr i fleecejakker, og kvinderne skal lukke røven og lade være at tro disse mandlige kollegaer gider at kagle om ligegyldigheder i frokostpausen. Lad manden for helvede være Mand. Han rummer ikke dit mundlort!

Billedet fra 50’erne kender vi alle – en smuk kvinde med ultra maskulin attitude: Kom kvinder, vi skal kæmpe som om vi er mænd og slet ikke som om vi kun er kvinder, vi kan godt! Den er altså lidt for tyk … Kæmpe mod mænd, helst. Polarisering, igen.

Det er genialt, for det har givet millioner af kvinder verden over falsk håb og ikke mindst mod, til at sige fra og kridte stregen op – i polariseringens navn. I stedet for at kæmpe, hvad så med at inddanne sig (dannelse ind i os – ikke ud af os)?

Vi er alle – uden undtagelse – hjernevaskede af skolesystemet, opdragelse, normer i samfundet og i det hele taget de ting vi har lært. Og bag alt dette står magthaverne. Det er dem, som har skabt uddannelsessystemet (så de kan drive dannelse ud af os) og gør os til det de i smug kalder ‘perfekte idioter’. Akademikertitler med stor autoritetstro, som følger ordrer og processer oppefra, uden at stille spørgsmål til narrativet.

Jeg er ikke feminist, jeg elsker at være hjemmegående husmor og jeg nyder at se, når kvinder og mænd går hjemme, eller arbejder med noget der giver mening, som de får respekt for og hvor de behandles ordentligt.

Kernefamilien skal ødelægges, det er deres plan, og så skal vi hver i sær søge vores ‘selvvalgte’ familie. Derfor kører de hårdt på med, at vi skal tolerere intolerance. Vi skal have ondt af de pædofile og rumme dem, vi skal undervise børn i LBGTQ og de skal have besøg af drag queens i børnehave og i skole, så de små kan blive forvirret og i tvivl om eget køn og egen identitet, og helst gerne vælge et kønsskifte som seks årig, og herved vælge den sande familie med andre, som også har det sådan. Det bliver i skrivende stund normaliseret af den meget unormale verdens-top. Vi skal kort sagt ned i mindre og mindre kasser, med diagnoser, etiketter, orienteringer, for så kan de kontrollere os, og styre os. I sær hvis vi også er snot forvirrede, og bange. Unity / enhed. Det gør toppen bange!

Tag ikke fejl af mig, jeg er helt okay med diverse orienteringer, med undtagelse af pædofeli og dyresex. Det handler jo bare slet ikke om det, om diverse orienteringer og skævhed. Det er igen noget vi skal gå og tro og derfor være rummelige og stå på Rådhuspladsen i regnbuefarver og danse med drenge og XL dildoer, helst sammen med vores børn, for de skal jo lære at respektere nogen, som er anderledes. For det at være anderledes er nu det normale, det rigtige og det fede. Kernefamilien og det binære er yt.

Hvis man ikke kan se, at der ligger en agenda bag, så er man vitterligt blind. Bed om at få åbnet øjnene.

Min første kæreste var homoseksuel, min ene bonusdatter er homoseksuel, jeg har venner der er lesbiske og bøsser og jeg har da selv snervet med en transkønnet på Café Intime klokken fem om morgenen, som ung. Hold nu kæft, det er jo ikke fordi jeg er snerpet eller mener noget af alt dette er forkert. Næh. Men vi skal stille os selv spørgsmålet: Hvorfor vil drag queens have børn som publikum? Hvorfor vil de ud på biblioteker, skoler, børnehaver og ‘undervise’ børn?

Som udgangspunkt kan vi sige, at intet er som det giver sig ud for at være. Det lyder negativt, det er det bare ikke. Det er bare toppens måde at arbejde på. De vender alt på hovedet. De skaber polarisering under devisen: Devide and Conquer! Devide and Rule. Om det er i krig, polarisering i befolkning under en plandemi eller blandt køn eller en Israel / Palæstina konflikt er ligegyldigt – det virker. Og jo mere af det, jo mere virkningsfuldt.

Man siger der ingen vindere er i krig. Det er løgn! Magthaverne er vinderne, hver gang. De starter krigen, de skriver historien bagefter (så heller ikke den er sand) og Kvindernes Kampdag er bare endnu et våben i krig.