Posts Tagged ‘lykke’
Pro Vo Lykke
Jeg er Lykke.
Vil du være, som mig,
så er du Lykke-lig
– og ganske rig.
Lykke er en mundfuld med Nutella,
når ingen ser det.
Et smil fra en fremmed,
et kærtegn fra sit barn.
Lykke er ro
og lyd af glade trin på trappen.
Lykke kan gro,
hvis vi forstår at give den næring.
Lykke er at ligge i evigheder i sengen
og få loftets knaster til at ligne figurer.
At vide at i dag er det der gælder,
at være sammen med sine kære, det eneste der tæller.
Enhver er sin egen Lykke smed,
og det er der faktisk meget at gøre ved.
Jager man mig, finder man mej ej,
jeg dukker op, hvor grådigheden holder op.
