Vinni Gren Bonde

Jeg har en lille passion. Hver formiddag går jeg på Boliga.dk og tjekker boligmarkedet. Jeg sidder og indretter boliger i fantasien.

Her til morgen så jeg en fed lejlighed på Nørrebro, hvor der på døren til et af børneværelserne hang et rødt hjemmelavet skilt – tydeligt lavet af et mindre barn – hvor der stod ‘Vinnie’. Jeg smeltede …. Jeg hed jo Vinni indtil jeg var 27.

I følge Danmarks Statestisk har nærmest 0 fået navnet Vinni siden 80’erne. Men nu er det på vej ind igen. Ligesom Tove og Kurt.

Som barn elskede jeg det Mini Vinni. Som voksen følte jeg ikke det passede til mig længere og ændrede til Rebecca (senere Rebekah).

Det er sjovt, at man mange år senere igen kan finde kærlighed til det navn, man tidligere ikke kunne være i. Jeg tror det er en modenheds ting. At acceptere det man har fået med sig.

Et navn er ikke det vi er. Det definerer os ikke. Det er en label, som et job og en hårfarve. Derfor mener jeg det kan skiftes. Flere indianske kulturer ændrer navn når de er syv år og igen når de er 21 år. For at få et navn – en energi – der supporterer livsfasen.

Enhver bør gøre, som enhver vil. Er du ked af dit navn, så overvej at ændre det.

Jeg har overvejet at at ændre retur til Vinni. Jeg tror nu ikke jeg gør det. Jeg er glad for Rebekah. Men jeg savner sgu Vinni.