Posts Tagged ‘Nyhederne er hjernevask’
Følger du ikke med?
Nej, jeg går selv ….
Jeg ser og lytter ikke til ‘Nyhederne’ fra mainstream kanaler – og har ikke gjort det i årevis. Det er vi utroligt mange mennesker, der ikke gør.
Nogen synes måske det er underligt og virker som om jeg stikker hovedet i en busk og ikke vil høre, hvad der foregår ude i verden. At jeg lever i en boble.
Jeg er af den generation, der er vokset op med at læse flere aviser dagligt, lytte til ‘Radioavis’ og se ‘Nyhederne’ hver eneste aften. Jo flere kanaler, der kom, jo flere gange ‘Nyheder’ så jeg. Så jeg havde sammenligningsgrundlag, syntes jeg. Så følte jeg mig godt ‘klædt på’ til dagen, og kunne deltage i snakken henover kantinebordet på arbejde. For alle taler om, hvad de har hørt og set i ‘Nyhederne’.
Så hvorfor stoppede jeg?
Når man ser og lytter til ‘Nyheder’ i mainstreamkanaler er det ud fra en antagelse om, at de informationer man får er sande, oplysende og vigtige. Jeg mener ingen af delene er tilfældet.
Man spiser ikke af den hånd, der fodrer én. Mainstream ‘Nyheder’ er på Finansloven. Det vi hører, er det billede de ønsker vi skal have. Det de ønsker vi skal tro.
Jeg siger ikke, at jeg i stedet sidder med sandheden, for det gør jeg ingenlunde. Jeg kan blot sige, at det de fortæller os, udelukkende er det manipulerende billede de ønsker at give os. Og vi kan ikke stole på det. Ikke over en dørtærskel. Alt er forvrænget, forkert, forløjet.
Udover deres løgn og latin er der også direkte præ-programmering. Hjernevask. TV eksisterer udelukkende som underholdning mellem disse hjernevaskprogrammer. Det er deres software opdatering af os.
Derfor gør det mig ondt, at børn er indlagt i skolerne til at sidde at glo på det lort. Elverne hjernevaskes.
Jeg har oplevet folk blive provokeret af min holdning, som så mener at jeg på stående fod skal kunne diske op med ‘de sande nyheder’, redegøre for krigen i Ukraine og for, hvilke kanaler det så er jeg kigger på.
Sandheden er, at jeg faktisk ikke kigger på nogen kanaler. Vi har ikke TV og jeg opsøger ikke ‘nyheder’, for jeg er faktisk ikke interesseret i at få en masse støj ind i mit sind.
Støjen er som tungmetaller, det dummer os og sløver os, så vi ikke kan se det vigtige. Det tilsviner pinealkoglen (det 3. øje). At en politiker er død, at vi har fået en konge og at der er en kvinde, der har fået kræft er ikke need-to-know. Jeg kan intet gøre ved det, det er uden for min indflydelse, så jeg behøver ikke at vide det og jeg behøver ikke at forholde mig til det. Det rager mig langsomt.
Jeg vil meget hellere høre, at de renser drikkevandet så det igen kan blive rent. Det gør de vidst ikke.
Så, hvordan følger jeg så med? Jamen, det er jo det jeg ikke vil! Jamen, hvordan ved jeg så, hvad der foregår ude i verden? Jamen, det kan slet ikke undgås, for overalt taler folk om det i ‘Nyhederne’. Desuden tænker jeg, at det faktisk ikke er nødvendigt jeg følger med i, at en dreng i Indien er født med tre ben, eller at Prince Andrew er pædofil. For det er ting, der alligevel er ude af min kontrol – uanset om jeg ved det eller ej. Bliver verden til et bedre sted, hvis jeg ved den slags? Nej! Bare nej.
Verden er ledet (og manipuleret) af én stor Klub, og vi to er ikke med i den. Klubbens måde at manipulere på er via kongehuse (i gamle dage), politik, religion, uddannelsessystemet, ‘Nyheder’ og alt muligt andet – overalt de kan komme til, overalt vi kigger hen. Det er dem, som skriver historiebøgerne. Alt vi har lært om historie er løgn. De skriver de historier, de ønsker vi skal tro på.
For mig er ‘Nyhederne’ vitterligt en kæmpe maskine der bare kører, i kampen om at holde menneskeheden nede. Det kan ikke siges kortere.
Klubben. Kulten. Magthaverne. Kald dem, hvad du vil. De få individer, som styrer og regerer hele planeten, er dem, der i backenden ejer nyhedskanalerne. De er alle sammen i samme Klub. Men de vil have os til at tro, at det er os mennesker, der ikke kan sammen og bekriger hinanden. At det er nationer, der bekriger nationer. Intet kunne være mere forkert. De sidder og skåler sammen bag forhænget. Så længe de kan få os til at bekrige hinanden, er de home safe. Krig er stadig den mest lukrativ og indbringende business og hvid-vask af penge, for Klubben. De finansierer krige på begge sider, så uanset hvem der ‘vinder’ så vinder de. Klubben.
Det har forgået i årtusinder. Lige så længe mennesket har været på planeten.
Maskinen er ved at brænde sammen, for deres tid er snart slut. Systemerne falder. ‘Tårnet’ i tarotkortenes major inkarna er tiden lige nu. Vibrationerne er tårnhøje på planeten, der er massiv opvågning af menneskers 3. øje, og derfor er Klubben over-over-over-desperat, hvilket bla. ses i deres ‘nyhedsdækning’, det bliver mere og mere obskur, foruden deres øvrige måder at holde os i skak på.
Hvis du vil finde Vej, så sluk for TV’et og skru op for dig Selv. Dit indre kompas. Dit 3. øje.
‘Nyederne’ er Klubbens værk, og derfor siger jeg nej tak til ‘Nyhederne’.
