Vinni Gren Bonde

Vi har travlt
– åh, så travlt
med os selv
og hinanden.

Konstant online,
hele tiden tilgængelig
selfie forfængelig
lever gennem et kamera.
Som besøgende i akvariet
får jeg ikke fiskene at se,
af bar mobiler der skærmer hele ruden
for at tage billeder – uden selv at se.

Trækker vejret gennem mobilen
tjekker kontinuerligt forbindelsen
– bare ikke den,
til de levende få.

De, som lever uden mobil
uden internet
uden TV.
De, som er så meget til stede,
at de er bevidste om hvert et atom i kroppen.
Mærker du tænker på dem
de, som tør være her.
Gad vide, hvor de bor?

De fleste er ikke bange for at dø,
de er bange for at leve.

Overvågning af os selv og hinanden,
stinker langt væk af død.

Har travlt med at prædike,
hvad andre bør spise
og ikke spise.
Mene
og ikke mene.
Stemme
– eller falsk.

Vi har travlt med hvordan andre folkeslag ser ud,
uden at kigge ind
eller i et spejl.

De har så travlt med os
fordi vi har travlt med dem,
som har travlt med øvrigheden
– lidt ved siden af bekvemmeligheden.

Åh, du forbistrede blik,
der syder af mistro og bitterhed.
Det du ser
er det du er.

Travlt med medierne
med overvågning fremfor opvågning.

Syng, syng, syng!
Syng dig fri
fra projektionens tyranni
– i skyggedalens hi.

Tjekke opdatering,
opdatere tjek.
Det samme kunstige og død-forudsigelige smil,
med forskellig baggrund.
Den samme sikkerhedssele,
de samme børn
den samme frisure
og gudhjælpemig den samme ret
– til både det ene og det andet.

Hjælp hjælp – du fede liv
hvor blev du egentlig af?
Godsvogne larmer mest når de er tomme.
Det samme gør mennesker.

Hvor blev ordentligheden egentlig af?
Jeg synes ikke jeg har set den længe.