Vinni Gren Bonde

Jeg kravler op af bjerget,
for her kan jeg faa luft.
Her kan jeg se langt.

Solen gik lige ned,
bag bjerget overfor.
Nu gaar jeg ind.

Det meste af det, som sker i verden,
er ligegyldigt fnidder-fnadder.
Som vi foranlediges til at tro har betydning.

Dem, som i kærlighed dyrker og laver mad,
kan knapt leve af det.
De, der flytter bunker tjener boksen.

Jeg har lyst til at rive uret paa væggen ned,
hvad skal det bruges til her,
hvor tid ikke maales i minutter?

Farverne paa himlen er nu gyldne,
om lidt tager mørket over.
Dagen dør sin stille død.