Vinni Gren Bonde

I dag talte Morten med en 80 årig taxa-chauffør,
som i øvrigt stadig står på skøjter.

Han husker endnu 2. Verdenskrig,
og er træt af slem-ID og andre digitaliserede tiltag.

“Vi var mere frie under Nazi-besættelsen i Danmark,
end vi er i dag.
Ja, jeg ved det lyder utroligt
– men det var ligesom lettere dengang.
Der var ikke alle de mange mærkelige regler.”

Kloge ord, var min tanke …

Hvad hjælper det at bruge cykelhjelm,
når hovedet er fuld af (selv)destruktive tanker?

Hvis cykelhjelme var så uundværligt beskyttende,
ville de blive udleveret gratis af Rådet for Større Trafiksikkerhed.
Men nej, de er blot endnu en industri,
som skolemælk, solcreme og astmamedicin.

Vi tester vore – helt små – børn for tal- og bogstavsforståelse,
dog ingen underviser dem i håndtering af følelser (fx ved mors og fars skilsmisse).
Det er vigtigere for staten af fremvise flotte statistikker i EU, over vore børns karakterer,
end at vore børn har reel karakter.

Hvad viser eksamenskarakter i øvrigt?
Noget med at komme ind på én form for uddannelse?
Men, hvad med historie-snedkere og keramikere vi har brug for?
Som skaber reel værdi, både kulturhistorisk og direkte umiddelbart?

Taxa-chaufføren havde en bjørn i hjemmet,
som blev 40 år.
Den var ofte med ham på arbejde.
Den var aldrig gået i dag.

Den sad i taxaen,
og stak hovedet ud af vinduet, som hunde ofte gør.
En politibetjent stoppede ham engang, for at spørge til det.
Den var aldrig gået i dag.

I dag er det forbudt at slå børn.
Det er på sin plads.
I dag medicinerer vi børn,
der ikke kender deres plads.

Danmark er i dag mindre fysisk voldeligt,
landet i dag er mere mentalt voldeligt.
Systems-overgreb.
Er-du-ikke-med-os-er-du-i-mod-os  – “rummelighed”.

Tak for kaffe.
Tak for Kim Larsen
og Onkel Danny.
Tak for den indre vov-hund.