Vinni Gren Bonde

Velkommen til Ordenstrup!
I vores lille by er vi ordentlige.
Derfor får du lige en ordentlig velkomst
med over-ordentlige regler.

I Ordenstrup er vi noget for hinanden.
Vi kender alle hinanden,
og vi har alle hver vore opgaver.
Vi har også nogle opgaver til dig.

Det er fx. Bente fra nummer 12, som bager drømmekage
til vores årlige byfest.
Det er Bentes mand Jens, som hænger kulørte lamper op i hækkene
så sørg for at din hæk er klippet inden denne dato,
og det er altid anden lørdag i juni
– og hækken skal have samme højde og tykkelse som naboens, altså min.

Det er Jens’ bror Ulrik, som stiller borde op,
og en af dine opgaver bliver at slå dem sammen igen
dagen efter den årlige traditionelle byfest,
hvor vi synger de samme to sange, hvert år.

Præsten må du endelig skynde dig at lære at kende,
for uden ham går det ikke.
Det er også hos ham dine børn skal gå til præst om torsdagen,
for de skal da konfirmeres – I er vel ikke københavnere?

Når det er julemåned,
er der alsang i sognelokalet både lørdage OG onsdage.
Bagefter er der kirke-kaffe:
Kvinderne i det ene rum med alle ungerne
og mandfolkene i det store rum, hvor man kan få i lille én til højre ben.

Vi har også en sportshal her i Ordenstrup,
og der kunne vi godt bruge din lille Lise i kantinen,
til at lave pølser og slushice til halfesterne
og håndbold hver søndag.

Skolen bruger hallen flittigt,
men der skal gøres ordenligt rent igen, det forlanges
for det gør vi her i Ordenstrup.
Vi vil ikke have folk udefra kommer og møger.

I skal være så velkommen her i Ordenstrup,
så længe I bare gør som vi gør
og lever på samme ordentlige måde
og stemmer på samme parti.

Nu flygter I vel ikke fra noget,
siden I flytter hertil?
Vi vil kun have fredsommelige typer,
skal jeg sige dig.
Ingen kriminelle
eller folk med uorden i relationerne.
Og hvad med job?
Nu har I vel begge fået ordentlige jobs her i egnen?

Ja, jeg har lavet en lille velkomst-folder til jer, værsgo.
Så kan I læse på den og sætte jer ind i reglerne.
Det er jo ikke sikkert I kan huske dem alle, sådan lige på stående fod,
men hæng den op på køleskabet – så hele familien ser den.

Min nabo hedder Henrik,
og vi mødes til en bajer over hækken, hver dag kl 17,
lige efter arbejde.
Det er godt med en sludder, mens konerne alligevel laver aftensmad.

Vi spiser kl 18 her i Ordenstrup,
for så passer det lige med Nyhederne,
strikkeklubben for konerne
og modelbyggeri for os mænder, i Kajs kælder.
Ja, for du bygger vel modelfly?
Det har vi alle dage brugt, her i byen.
Vi tager sågar på udstillinger og messer i Hamborg.
Dernede er der sgu gode pølser, du!
– og billige !!

Jeg arbejder henne på fabrikken,
og har en ekstraordinær post
som tillidsrepræsentant.
Jow, man pegede jo på mig.
Så den opgave må jeg jo løfte.
Det kræver sit.
Jeg fik sgu denne her kuglepen for at tage opgaven,
og den sidder altid på mig – lige her i brystlommen.

Jow, der er ingen smalle steder
ikke her i byen.
Vi har også et pizzaria,
og der kan du få supersize menu for samme pris som en almindelig menu.
Der er penge at spare på den konto, hvis du bare spiser der ofte nok.
Jeg tager altid knægtene med derhen om torsdagen,
når de har været til præst.
Ja, og så slipper lillemor for at lave mad den dag,
for der besøger hun sin mor henne på plejehjemmet.

Jeg tror I bliver glade for at bo i Ordenstrup.
Hvem ville ikke være det?
Hvis blot I kan falde ind i vores rytmer og regler,
så tror jeg I vil føle jer hjemme inden længe.
Også selvom I er tilflyttere.
Hvor var det i kom fra?

Normalt vil vi jo helst ikke have nogen ind, udefra.
Vi ser helst, at Ordenstrup består af indfødte Ordens-borgere.
Men se bare Gitte og Hans derovre,
de er også tilflyttere,
og de har været her nu i 35 år.
Man siger, at efter 30 år her i byen,
så er man en ægte Ordens-borger.
Også selvom man kun er en tilflytter.
En ‘anmasser’ som vi kalder sådan én – HA HA.

Jow, det skal nok gå jer godt,
hvis bare I husker mine ordens-ord i folderen dér.
Her på egnen kan vi godt lide folk,
der er som om selv.
Det giver nu engang det bedste resultat.

Vi har et godt naboskab
i hele Ligustervænget
også helt nede ved rækkehusene
selvom de jo ikke har de største haver.
Det er på sin vis lidt synd for dem,
og vi inviterer dem altid med til byfest.
Der skal jo også være nogen til at kartoffelsalat
og sætte fadølsanlæg op HA HA.
Ja det er opgaver for rækkehus-folket.

Jo en god fadbamse kan man vel klare,
men nu er det vel ikke noget med du kører bil, når du har drukket?
For det bryder vi os ikke om her i byen.
Ligesom vi heller ikke vil have nogen børnelokkere!

Tænk sig du, vi havde en børnelokker her i byen for en syv-otte år siden.
Han er heldigvis flyttet.
Ja, for han var naturligvis tilflytter,
en underlig fyr fra København.
Der var noget lusk ved ham.
Ikke kun den måde han snakkede på.
Vi var flere som havde set det.
Tænk sig du, han luskede rundt i haverne om aftenen
og kiggede ind af badeværelsesvinduerne,
mens børnene stod og børstede tænder.
Ja, de havde da godt nok tøj på
– men alligevel!
Det var da også kun en enkelt gang vi tog ham i det.
Men det betyder jo ikke,
at han ikke har gjort det flere gange før.
Det lå ligesom bare til ham.
Han var typen.
Det var vi enige om.

Selv påstod han, at han var gået ind i haven
for at lede efter sin kat,
som han havde set løbe den vej.
Men den må han da længere ud vestpå med.
Den hopper vi ikke på
her i Ordenstrup.
Nææh, vi havde godt luret
at den var gal fat med ham.
Han var ligesom ikke rigtig oven i hovedet.
Han deltog fx aldrig i alsang eller i modelbyggeriet,
og til byfesterne talte han mest med de gamle koner i byen.
Han var sgu en underlig starut.
Ja heldigvis valgte han at flytte igen.
Noget ordenligt arbejde havde han heller ikke engang.
Han sad bare altid bøjet over computeren derhjemme,
som om det er noget at give sig til.
Det kommer der ikke kroner i kassen af, da.

Næh du! Den slags dyne-anliggender som nu ham starutten var ude efter,
dem beholder vi hver i sær hjemme i soveværelserne.
Ikke noget med nogen underlige ting her.
Og heller ikke noget med nogen skilsmisser heller.
Det skal vi ikke have noget af!
Det bryder vi os ikke om i Ordenstrup.
Det bruger vi ikke.
Det er godt 10 år siden der sidst har været en skilsmisse her i byen.
Til gengæld har der været syv bryllupper på de 10 år.
Ja senest her i lørdags.
Det var Hans og Gittes den ældste,
som blev gift med naboens.

Ja, det havde vi godt set komme.
De har været kærester siden 2. klasse,
og på 9. klasses foto stod de ved siden af hinanden
og der havde de begge ringe på!
Sådan du!
Den fik bare fuld pedal, som man siger.
Der blev ikke sparet på noget.
Og det var guldringe!
Et år senere og så var de gift,
og der er småfolk på vej allerede.
Jo jo, det kører som det skal.
Men de er jo også indfødte,
det ligger ligesom i deres DNA.
Og begge har fået gode jobs på fabrikken.

Tænk sig du, de holdt vielsen lige efter lørdagens alsang,
det var perfekt timet!
Jeg bliver sgu så rørt af den form for rettidig omhu,
er det ikke sådan det hedder?
Det påvirker mig,
og det er som om mine modelfly bliver smukkere,
ovenpå sådan en god oplevelse
her i byen.

Det bedste af det hele var nu natmadden.
Ja, for jeg var da med til bryllupsfesten,
det var hele byen jo.
Alle bliver inviterede, når der er noget at fejre.
Ja der var både suppe, steg og is,
og hovedretten gik tre gange!
– og en fabelagtig pige på orgel
som kunne synge alle de gode gamle
“vi sejler op ad åen” og alt det der,
hver gang en gæst rejste sig og gik på wc
HA HA – ja det var herligt.
Hele vejen fra bordet og ud til wc’et så sang vi så det stod
og gud hjælpe mig også, når de kom retur – hele vejen hen til bordet igen.
Ha ha !

Åha….

Det er hende vi bruger hver gang,
hun er egnens musikant.
Men ved du hvad vi fik til natmad?
Varm mælk med tvebakker, du !
Simpelthen!
Hold da kæft det var lækkert!
Det er min livret,
udover Gudruns medister, naturligvis.

Jow du, jeg tror nok I skal falde godt til
her i Ordenstrup.
Bare I følger reglerne og traditionerne
og gør som vi andre gør.
Vi skal ikke have lavet noget om.
Den slags gider vi ikke her.
Og det der med at holde sig for sig selv,
det virker bare mistænksomt.

Nå for dælen, jeg skal sgu videre nu.
Jeg skal til foto-fremvisning af John og Jettes sølvbryllup,
det må jeg ikke gå glip af
– selvom jeg naturligvis var med til festen.
Ja, jeg holdt jo tale.
Det følte jeg mig ligesom forpligtiget til,
med den særlige post jeg har på fabrikken.
Jeg brugte kuglepennen her til at skrive stikord ned,
og jeg øvede mig foran spejlet i entéen.
De andre sagde det gik godt,
og at jeg har talegaverne i orden.
Det må jeg jo så tro på er sandt.

Men fortvivl ikke, du
hvis I bare hænger godt i med opgaverne
og følger reglerne
og bliver boende her i byen,
så kan du måske også en dag få denne opgave,
at holde taler ved byens mange fester.
Indtil da, så bare rolig
vi har mange opgaver til dig og din lille kone,
dem kan I rigtig gå og hygge jer med.

Velkommen til Ordenstrup!