Vinni Gren Bonde

I dag gik Morten og jeg i Café Sonja i Saxogade. Jeg boede oven på Café Sonja i 10 år – vi delte opgang.

Forinden var vi i Grand Teateret og se en anbefalelsesværdig dokumentar ‘Organiseret vildskab’. Bagefter ville vi have en let frokost. Det blev i Café Sonja, som er økologisk. Det var lækkerier, ultra sødt personale og hyggelige små lokaler. Mit hjerte harmede løs af gensynsglæde og savn. Jeg fik en sludder med personalet og fortalte dem, at jeg som ung havde boet der i 10 år.

Jeg husker endnu, hvordan jeg kunne høre rumsteren fra caféens køkken og klinke klonke med potter og pander, når jeg ude på køkkentrappen gik forbi for at gå i kælderen og bade. Og jeg husker hvordan jeg kom hjem fra arbejde, og der duftede himmelsk af mad i hele opgangen. Den mad, som Café Sonja lavede. Jeg blev altid skrupsulten. Alligevel var jeg en slank ål da jeg boede i Saxogade 🙂

Da jeg flyttede fra gaden, var jeg klar til det. Jeg har intet fortrudt. Men en del af mig er stadig i Saxogade og vil altid være det. Én gang Saxogade, altid Saxogade. At bo i Saxogade, altså i den ende som i folkemunde omtales ‘Sidegaden’ – som går fra hjørnet af Istedgade og ned til Lithauens Plads – er ikke bare en fed adresse, det er en livsstil!

Sidegaden er en socialøkonomisk handelsgade. Det præger hele kulturen og stemningen i gaden, både blandt besøgene, beboere og forretningsdrivende. Det er helt specielt! Små niche forretninger med bæredygtigt tøj, keramik, træværksted, café oma.

Derudover sker der noget magisk i livet på gaden, fordi Ohelslægersgade Skole ligger lige ved Litauens Plads. Det summer af børn, ringen ind og ud, og i min gård kunne man høre børnene lege i skolegården.

Jeg anbefaler Café Sonja, hvis man er til små hyggelige øko caféer, med en socialøkonomisk profil.