Vinni Gren Bonde

I tider med modgang har vi tendens til at glemme de mange velsignelser, der er blevet givet os. De mennesker, som alligevel formår at se dem – i smertens stund – er også de mennesker, der er generelt mere glade end andre mennesker. Jeg elsker at betragte den slags mennesker, og lære af dem.

Jeg kan med ét blive mindet om mine mange velsignelser – i en samtale med et andet menneske, en bog eller artikel jeg læser eller en film jeg ser. Eller når jeg opholder mig i naturen. Mindet om, at der midt i modgangen også er meget godt fra livets hylde: Mine børn og bonusbørn, min mand, mine forældre, naboer og venner – min krop, der er sund. Velsignelser har mange ansigter.

Der er så meget godt og smukt, som bør erkendes og beskyttes, så hverdagens millioner af distraktioner ikke tilsmudser det. Så fokus på velsignelserne ikke drukner i mediernes angstskabende nyheder, venindens drama, firmaets underskud eller støj fra den selvoptagede svigermor.

Det er netop distraheren, som får vores tanker væk fra de mange velsignelser vi er berigede med. Her kommer selvdisciplinen nok ind som en kærkommen ven. I sær når den går hånd i hånd med selv-ledelsen. Vi kan selv vælge, hvad vi bruger vores opmærksomhed på.

Der er vitterligt meget godt at hende fra livets hylde. Hvis blot vi ser det. Lad os tælle vore velsignelser.