Vinni Gren Bonde

Sommeren insisterer på at blive lidt længere.
Som en gæst, der bare ikke kan finde ud af at gå
i tide
som får én til at ønske sig alene.
Tænk, det var ellers så hyggeligt,
men besøget blev for langt
overgjort
overdrevet,
så det hang ud af halsen.
Man gaber,
siger ‘hmmm’ og misser med øjnene
virker lidt fraværende,
men gæsten har for travlt til at opdage signalerne
‘tak for i dag’ signalerne
og snik snakker videre.
Når gæsten endelig er gået er man udmattet
også dagen efter
og dagen efter igen.
Lidt ondt i halsen har man egentlig også.
Der går en rum tid,
før man orker gæsten igen.
Det startede ellers så godt,
men det blev vor ekstremt
intenst.
Kunne tre timers besøg ikke gøre det?
Hvorfor otte?
Eller 12 nogen gange…!?!

Sådan en sommer har vi nu.
Jeg elsker den!
Den er dejlig.
Vil ikke undvære den,
men nu har den været her.
Nu må den godt gå hjem.
Så jeg kan få ro,
efterår,
brændte farver,
grå himmel,
icy morgener.

Tak sommer,
tak for denne gang.
Jeg gaber nu,
kan du se det?
Orker ikke rigtigt at gå ud til dig.
Tak for nu.
Stop mens legen er god.
Det var hyggeligt,
men ikke mere nu, tak.
Misforstå mig nu ikke, kære sommer
jeg vil se meget frem til at se dig igen.
Men nu har jeg fået nok for denne gang……
Jeg længes mod efteråret.

Tak, vi ses!