Ti år fra nu, vil vi kigge tilbage på nuværende tid og ryste på hovederne. Sande, at sygdomme og lidelser vi i flæng (og uhæmmede antal) diagnosticerede vore borgere med – herunder især drengebørn – ikke var lidelser. Derimod en form for potentialer! Plusser. Bonuser. Med en bagside. Dog først og fremmest et potentiale…
ADHD, OCD, tourettes, skizofreni og meget andet – er alle sygdomme der trykkes på etiketter og flittigt sættes på panden af meget kreative og følsomme sind, der stikker ud fra normen. Og disse etiketter uddeles af stor nødvendighed – os alle til gavn – hvis vi spørger visse medico-virksomheder; som sjovt nok samarbejder stærkt med nogle læger i den diagnose-henseende. Og det har naturligvis intet at gøre med, hvilken farve de ønsker tallene på bundlinjen i Excel-arket har (host host).
Bevares – der findes mennesker, der af foreskellige årsager kan have glæde af både diagnose og medicin. Det vil jeg anderkende! Dog er der en trist tendens til, at “skæve eksistenser” bliver
sygeliggjort – fremfor
synliggjort.
Det er dybt problematisk! For individ såvel som samfund. Der kastes fare, tændersskæren og diagnoser over adfærd der er anderledes, fremfor at fokusere på de muligheder der ligger gemt heri. Ofte er der tale om kreative åbne personligheds-strukturer – som (hvis de får lov) udvikler sig til de helt store designere, forretningskvinder /-mænd, kunstnere og udviklere.
De personligheder jeg har mødt, med ovenstående eller andre spændende diagnoser, har været nogle af de mest spirituelle, kreative og intelligente mennesker. Jeg fortvivles dybt over, hvad disse sjæle bliver genstand for. Især når vi taler om børn, der ikke har en chance for at forsvare sig! Jeg taler om sagsbehandling, medicinering og (noget der ofte er helt udeblevet:) behandling af disse smukke sjæle.
År fra nu vil vi gnide vore øjne, ryste på hovederne og omsider anderkende mennesker for hvad de er, fremfor at sygeliggøre det vi ikke forstår (eller er bange for).
Vinni Gren Bonde 