Vinni Gren Bonde

Jeg holder solen i min hånd.
Den er faktisk slet ikke så stor,
sådan som jeg ligger her på sofaen
og griber den gennem vinduet.

Jeg danser på bogstaverne,
så de begynder at danne ord.
De bevæger sig med lange tynde ben,
som Theodor Philipsens køer.

Bag det unge ydre fandt jeg sjælen.
Den klæder sig altid efter humøret.
Solen kan ikke skinne hvor der er skygge,
men lyset i vore indre er gløder i mørke.

Jeg trækker vejret dybt,
for vejret er det jeg har.
Derfor er vejret altid godt
– og den sande hellige ånd.