Posts Tagged ‘sol’
Pas på din hud – drop solcremen
Vi kan snart ikke være her. Vi er stærkt overbefolkdede på kloden. Det sidste vi har brug for er, at vi alle render rundt og smører os ind i solcreme.
Den creme er faktisk fuld af giftige kemikalier (også de økologiske), hvilket bliver skyllet ud i kloaken og ud i verdenshavene. Vi kan ikke være her!
Desuden er det møg-giftigt med al dem solcreme på vores hud. Vi får kræft af det. Det er super dygtige marketingsfolk, som har formået at blæse det produkt igennem. De scorer kassen på vores frygt for hudkræft. Men vi skaber den selv, med solcreme. Måske ikke hudkræft, men så en anden form for kræft. Det ses bare ikke før flere år senere. Vi mennesker er snot dumme.
Jeg er selv en af dem, der får store pigmentforandringer i hele fjæset og ligner et skakbræt, hvis ikke jeg beskytter mig. Men der er andre måder at beskytte sig på, end at smøre en faktor 50 ud på stort set hele kroppen, flere gange om ugen.
Gør som i år 1915: Undgå solen. Sid i skyggen. Tag tøj på (tyndt, løst og lyst tøj), brug solhat og parably. Drop dog den solcreme. Eller i det mindste: Begræns brugen til et yderst minimum. Og pas ekstra godt på børnene, holdt dem inden døre mellem kl. 11-15. Der skal de alligevel spise og sove.
Hvad er det også for en mani vi har med, at når solen skinner så smider vi tøjet. Vi skal da netop tage tøj på. Det rette tøj, vel at mærke. Se på grækerne. De går i hvide løsthængende bukser og skjorter og kvinderne i hvide kjoler. Det er noget der virker. Noget, der beskytter mod solen. Og de ryster i øvrigt på hovedet af os nordeuropæere, når vi ligger i solen og steger, og smører os ind, og selv synes vi er blevet så lækre. For de sidder i skyggen og betragter os, de undgår sol, creme, kræft, stolstik, ubehag. De undgår at blive røde og skoldede. Og alligevel får de solvitaminerne, når de sidder i skyggen. For de er uden for og de optager det, som optages skal. Det gør vi ikke, når vi bruger faktor 50.
En veninde jeg har, fik D vitaminmangel af at bruge faktor 50 og hendes læge rådede hende til at gå over til faktor 30. Det er ikke noget at spøge med. Og langt lettere er det jo, at blive i skyggen (ja ja, så vidst muligt naturligvis) og ellers benytte solhat og ordentlig påklædning i øvrigt.
Når noget virker for absurt til at være sandt, er det det sikkert også. Jeg ved ikke med dig, men at vi mennesker skal smørre os ind i solcreme flere gange dagligt om sommeren (tja kosmetologerne siger nu: Hele året!) lyder fuldkommen søgt i mine ører. Men lad os nu antage, at det er nødvendigt, at det ikke er usundt for os (selvom det siger selv sig, at det er …) så er det noget miljøsvineri. Det er jo ikke sådan, at cremen opløses i vandet og fordamper. Så er den væk.
Der er ikke noget, som hedder “væk”? Væk, er bare det vi får smidt i synet igen på et senere tidspunkt – hvor det er blevet så grimt, at vi ikke kan genkende det.
Endnu engang er det lykkedes lobbyister at trække produkter igennem. Ligesom vi ser det med medicinalindustrien og de virksomheder, som producerer sprøjtegifte til landbruget.
Pas på din hud og dit helbred – og pas på Moder Jord. Drop solcremen.
