Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘tatoverede øjenbryn

Jeg er hende uden øjenbryn

leave a comment »

I en tid, hvor øjenbryn fylder overordentlig meget i modebilledet (og gadebilledet), smider jeg lige mig selv ind som modvægt. Jeg har nemlig ingen øjenbryn og har aldrig haft det! Dvs jeg har faktisk nogle. Meget få, helt lyse. Jeg har måske 3,5 hår i alt. Fordelt over to øjne. Det ses, når man kigger godt efter.

Fra jeg var 14 tegnede jeg brynene op, hver morgen. Jeg ville jo ligne alle de andre bryn. Da jeg var 44 smed jeg håndklædet i ringen og omfavnede mine lyse ikke-bryn. Slut! Jeg er skandinav og vi ser her sådan ud. I hvertfald nogen af os…

At få dem farvet er omsonst. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange frisører og kosmetologer, der har gjort forsøget og tabt vædemålet og derfor betalt for det. Man kan ikke farve noget, som ikke er der. At få mine bryn tatoveret har jeg holdt mig fra. Det er ikke lige min stil.

Mona Lisa har ingen bryn. For i 1500 tallet var det på mode at barbere dem. Så jeg kører egentlig bare den ordentligt syge vintage stil her ,-) Ja, jeg har ikke makeup på, på dette foto. Jeg farver ikke hår og jeg bruger ikke hudplejeprodukter. I det hele taget lever jeg enkelt. Og GuD, hvor er det en befrielse !!!

Written by Vinni Gren Bonde

juli 2, 2024 at 16:01