Posts Tagged ‘unsynligt rum’
Mit usynlige rum
Jeg husker ikke,
om det var døden eller livet, der bankede på
– åbnet blev der.
Når luften er tyk og grå,
smager dagen af sorg.
Det kan nogen gange føles ok,
som at få sat noget på plads, der var skubbet væk.
Jeg foretrækker små rum,
hvor jeg kan indrette livet på få kvm.
Tegne streger og skabe ro,
drømmen om at stene ud af vinduet i timevis.
Ægtetæpper er de smukkeste,
herunder samles ægte oplevelser.
Jeg bryder mig ikke om uroen,
er dog rædselsslagen for tavsheden.
Jeg elsker det ægte og det nære,
duften af mad og lyd af gryder.
Fornemmelsen af lykke i maven,
søndag formiddag, hvor Kurt råber “juhu”.
Tunge dyner giver tryghed.
Lyd af køkkenur eller rytmiske regndråber.
Jeg skriger, hvis der skal være mennesker hele tiden.
Der er larm nok i mit hoved.
Der er altid et rum at trække sig tilbage i.
Et usynligt rum, ingen kender.
Her går regndråber i takt
– med stregerne, som skaber ro.
Her ku sengen stå,
reolen og tøjskabet – altså hvis jeg skulle indrette.
Her finder min hjerne hvile,
og fingrene slapper omsider af.
