Vinni Gren Bonde

Min kære mand og jeg har begge let ved at sige “nej”. Noget, som vidst nok af mange stadig betragtes som en slags kunst. Af andre som en slags negativ udmelding.

Som yngre havde jeg svært ved at sige “nej” på den gode måde, fordi jeg – som andre kvinder – er opdraget i flinkepige-skolen. Jeg gjorde det derfor på uheldige måder, for “nej” ville jeg sige for at kunne være i mig selv, i tilfælde hvor jeg var inviteret til en fødselsdag og bare ikke gad! Det kom ud med dårlige undskyldninger, aflysninger med fake-sygdom eller med forklar-mig-røv-beskeder i sidste øjeblik. Eller – hvis jeg blev presset – meget kontant! Det var så det venskab …

Jeg oplevede jeg ikke kunne være mig selv, men skulle spille et skuespil og være på en bestemt og forventet måde (som bare slet ikke var mig) før folk omkring mig kunne acceptere mit svar. Det var opslidende. Jeg virker udadvendt (det er jeg faktisk ikke), så mange blev fortørnede over jeg meldte fra til netop deres fest. Af og til blev jeg bedt om at tage mavedanserkostume med og lige give et nummer. Altså, jeg skulle være pauseklovn. Eller den med, at jeg skulle rejse mig op og synge en sang, fordi jeg synger godt.

Modenhed og udvikling gør meget. Jeg var fristet til at skrive “alder”, men må trække den i land, for jeg kender mange ældre mennesker, som bestemt ikke godtager et “nej” og heller ikke selv praktiserer det. Selv i en høj alder. Det er synd. For disse mennesker lever jo ikke deres eget liv, men andres.

Morten og jeg fandt ud af – for flere år tilbage – at vi (sjovt nok begge) har Systemizer person-profil. Det forklarer meget og en masse brikker faldt på plads. Anyways, Systemizers er meget direkte. Vi siger faktisk nej, når vi mener nej. Ja, når vi mener ja. Og nu, hvor vi virkelig har lært at være i os Selv, stå ved os Selv tja, så kommer det ret hurtigt og lige ud, dog hver gang venligt!

Det er langt fra alle som kan rumme det faktum, at vi takker “nej”. Vi selv synes jo det er spitzen, for så ved folk da lige præcis hvor de har os. Vi er ærlige. Vi sidder ikke til en barnedåb, hvor vi faktisk hellere ville have være hjemme og rense poolen og drikke Aperol. Er vi der, er vi fuldt og helt til stede. Big time!

Enhver kan lære kunsten at sige “nej”.

“Nej” er en hel sætning. Forklaringer undlades. Det er vigtigt. For forklarer du så giver du modparten skyts. Og lur mig om ikke disse skyts bliver brugt imod dig. “Jamen du kan da flytte din aftale med den veninde, så du kan være med til min datters konfirmation – helt ærligt!”. Glem det …

Kunsten ligger i at gøre det venligt. Vær til hver en tid venlig og ærlig. Sidstnævnte betyder ingen vis man skal sige noget. Ærligheden ligger i, at det er “nej” du mener og derfor siger. Lav en “sandwich” når du svarer på en invitation. Øverste brød er positivt og anderendende. Ost og salat er det du ønsker at kommunikere. Nederste brød runder pænt af med positive tilkendegivelser, igen.

Sandwich:

“Kære Mulle og Lars
Tak for invitationen til Viggas konfirmation. Det er godt nok pænt af jer at tænke på os i den sammenhæng. Vi kommer dog ikke og ønsker jer en super dejlig dag. Det er vi sikre på I får, med Viggas evner til at dekorere et festligt bord og lave fråderen menu-sammensætninger.

Kærligst Martin og Kiss.”

Hvis det er mennesker du virkelig ønsker at tilbringe tid sammen med, kan du toppe afslutningen på en virkelig høj node ved at tilføje: “Har I lyst til at komme herhjem at grille weekenden efter? Så kan vi også høre om festen :-)”. Hvis ikke, så bør du jo klart holde dig fra at skrive den slags….

Indtil folk i omgangskredsen vender sig til, at det nu er sådan du kommunikerer, så vær forberedt på at der kommer reaktioner. Det gør der altid, når man udvikler sig og ændrer adfærd. Folk vil have forklaring på, hvorfor du/ I ikke deltager i netop deres arrangement. Der afkræves svar.

Du har svaret, så du skal ikke svare igen (skyts). De kan jo bare læse dit svar nok engang, hvis de er i tvivl. De har fået det svar du ønskede at give. Venligt og ærligt. Der er intet at udsætte på dig. Svarer du igen, er du atter tilbage i mudderpølen med forklar-mig-røv, og har givet skyts til at bombardere dit svar nummer to med. Kommer der vrede eller sure beskeder, så undlad for guds skyld at gå med derned. Bliv oppe i venligheden. Du har svaret, bevar din selvrespekt – for det avler respekt.

Det kan være svært i begyndelsen, men også dette får du lært. Kunsten er aldrig nogensinde at anerkende, at du overhovedet har læst deres besked hvor de afkræver forklaring. Lad det hvile til evig tid.

Hvis folk bliver sure er det deres problem. Du har været venlig og ærlig – og tro mod dig Selv. Ingen (ingen !!) må diktere, hvad du vil bruge dit liv på. Uanset, hvad disse mennesker mener de er til dig. Familie, venner mm. Nej! Og bare fordi du siger “nej” tre gange, kan du stadig godt sige “ja” senere. Det afgører kun du.

Med tiden finder de ud af at det er sådan det er og nyder at se dig under andre former. Hvor I rigtigt kan tale sammen. Det kan man ingenlunde til fester. Der taler du med mere eller mindre fremmede mennesker, som ikke interesserer dig en skid. Hvad er det for et skuespil? Ikke dit. Du er blot en statist i deres dukkehus-leg. Det er deres venner du sidder og small-talker med. Er det fedt?

Og finder de ikke ud af det ja så er de nogen af dem, som falder fra ….. Du kan så vælge at falde til patten og gå skyldpligtigt retur til folden og male din sorte uld hvid, så du ligner alle de andre. Det vil de blive glade for. Vær dog bevidst om, at det ikke er dig de er glade for at se. Det er din statist-rolle – du ved denne handling udfører – som de er glade for. Det er som at pisse i bukserne. Du bliver trist.

Du kan også trække vejret dybt og sige til dig selv: “Tja, sådan er det når man rykker sig. Nogen falder fra. Det kan jeg ikke forhindre”. Det bedste der kan ske er, at de ikke inviterer dig mere.

So be it …..

Er der nu noget galt i at holde fest, invitere eller at fejre en person? Nej da! Go a head. Men lad være med at forvent at andre har samme lyster, værdier eller interesser. På lige den måde.

En af mine meget få og tætte veninder blev 50 år. Hun kendte min holdning og inviterede mig ikke til hendes store fest. Da jeg besøgte hende to uger senere, fortalte hun at hun havde holdt stor fest. “Var det rigtigt at undlade at invitere dig, Rebecca?”

– JA !!! Du er genial. Tak! Og nu sidder jeg her hos dig – bare os to – så nu kan vi rigtig hygge, snakke, spise og være sammen. Yes yes. Vi kan drikke rødvin og jeg har dyne med.

Det er bestemt muligt at være bedste-venner og alligevel se vidt forskelligt på det med fester.

Kend dig Selv og vælg derfor at være tro mod dig Selv. Ved venligt og ærligt at sige “nej”. Og “nej” er en hel sætning. Godt at pakke den pænt ind, men sætningen skal ikke skydes ned, ved at forklare.

Du kan godt 🙂 Det kræver hverken at være Systemizer eller have en diagnose. Bare sig “nej”. Du vil opleve det forunderlige, at det frigiver enormt meget energi. Du er nemlig også venlig og ærlig overfor dig Selv. Dit Selv. Det du i virkeligheden er her for. Det er det hele værd. Skuldrene sænker sig, smilet bliver bredere og du bevæger dig lettere. Lidt som at være ny-kneppet.

… og, når nogen siger at du er egoistisk (for det vil nogen gøre) så bare sig: “Tak fordi jeg må være dit spejl”. For den egoistiske i denne sammenhæng er netop ham, fordi han vil have du skal danse efter hans pibe. Du kan også bare vælge at smile og udelade et svar. Du har jo allerede svaret.

Go ….