Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Krig mod os selv

leave a comment »

I går genså jeg “Fight Club” med Edward Norton og Brad Pitt i hovedrollerne. Fantastisk film der bare glider ind, mens isen glider ned. Det ene smækre citat efter det andet rystet ud af ærmet af alter egoet Tyler Durden og mit yndlings er dette:

Advertising has us chasing cars and clothes, working jobs we hate so we can buy shit we don’t need. We’re the middle children of history, man. No purpose or place. We have no Great War. No Great Depression. Our Great War’s a spiritual war… our Great Depression is our lives.

Spot on!

I går nævnte en veninde i selvbevidsthedens klare lys, at hun havde mødt en spændende dame og fået hendes sit visitkort, så også hun kunne få adgang til et af de eksklusive markeder, der var henvendt til kvinder med et totalt  og unødvendigt overforbrug.

Heldigvis er jeg blevet meget mere mådeholden, tænkte jeg. Min datter går i genbrugstøj, ligger i genbrugsbarnevogn og vore nye møbler er genbrugte. Jeg efterrationaliserede dog lynhurtigt, at selv os øko-hippier ude på landet, er stolte storforbrugere, under dække af livsnydelse. Har jeg egentlig brug for 5 forskellige shampoer alt efter mit hårs aktuelle behov?

…og vores krig er først og fremmest spirituel! Bibelcitater bliver endda (mis)brugt i krigen (mod terror). “Dem der ikke er med os er imod os”. Hér bliver en hel verden lige ufrivilligt dobbeltbindet. Hov, hvor blev muligheden for selvstændig tænkning af,  retten til at vælge selv og måske vælge at være neutral i en konflikt? Det minder mig om da jeg gik i 4. klasse og en klassekammerat ringede en tidlig morgen for at sige, at hvis jeg ikke holdt med hende imod Karin, så ville hun ikke længere lege med mig. Øhh, nåh  – og godmorgen!

Det vi kæmper imod er i virkeligheden vores egen skygge og skyggen har mange ansigter. Det kan være vores chef eller mennesker fra lande, hvor mænd går i kjoler og kvinder slet ikke går nogensteder. Vi kæmper i virkeligheden mod (sider af) os selv. Det er bare så trist at en masse uskyldige mennesker bliver ufrivilligt inddraget. Altsammen fordi vi jager ting, vi i virkeligheden ikke har brug for. Så vi fortsat kan køre i stor-brændstofforbrugende biler, købe endnu mere tøj og endnu flere fladskærme.

Our Great Depression is our lives!


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

april 1, 2011 hos 10:45

Lagt i Blog

Tagged with

Skriv en kommentar