Fra havfrue til bjergged
Jeg forlod havet,
da jeg var fyldt 41 år.
Omsider kravlede jeg op i bjergene
– mine ben var vokset ud.
Efter mig slæbte jeg min havfrue-underkrop,
foran mig greb fingerne om siv
– senere Piemontes bjerge.
Jeg går selv!
Havet vil jeg evigt mindes.
Af havet jeg opstod.
Når bjergene bliver stejle og trætter mine ben,
kan jeg altid tage tilbage
– og hvile underkroppen i vandkanten.
Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Jeg har altid været forelsket i både bjerg og hav. Sjælen danser ved bjergenes foranderlige stortslåethed, og dybe ro, samt havets rensende dybde og musik, der til tider også viser sin voldsomme kraft. Mine absolut yndlingsspots er der, hvor bjergene rejser sig stolt fra strandhorisonten.
CC
september 24, 2013 at 23:12
Så er Ligurien lige stedet. Eller vesterlandet i Norge 🙂
Rebecca Bonde
september 25, 2013 at 10:13