Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Altid passende at klæde sig med stil

with 4 comments

I formiddags var jeg nede i Kurts børnehave for at dele flødeboller og rosinpakker ud i anledning af hans 3 års fødselsdag. I dag ankom sommeren. Derfor ankom jeg i rødlige sommerstiletter og turkisfarvet sommerkjole med halterneck og bag ryg. Børn kan godt se, når mor er pæn. Kurt skulle fejres. Derfor skulle mor se godt ud.

Det viste sig dog at arrangementet var rykket udendørs. Ned på bålpladsen i bunden af naturgrunden. Med andre ord: På overordenlig ujævn grund med højt blødt græs og store bløde jordklumper. Havde jeg vidst det, havde jeg naturligvis iført mig flade sandaler i stedet…

Jeg iførte mig imidlertid pyt-hatten. For jeg kan da heldigvis gå i høje sko über alles! Hæ. Så den tog jeg med et stort smil. I sær da jeg så flere af pædagogerne tabe kæbe og øjne et sted nede omkring navlen. I vores lille landlige lokalsamfund, som nærmest minder om en “Amish” klynge (en kombination af efterskolelærere, FPF spejdere og valgmenigheds-medlemmer), er stiletter, mascara og tætsiddende bælter i taljen, ikke noget man ser hver dag. Her hersker praktisk pagefrisure, knælang fløjsnederdel og tullesko. På de pæne dage.

På bålpladsen delte jeg rask væk ud af lækkerierne. Jeg gik flere omgange i arenaen, med børn og voksne artigt siddende på træstammer. Børn med fokus på flødebollerne og de voksne på mine sko. Jeg rankede ryggen og skød brystet godt frem og tænkte ved mig selv: Uanset hvor vi befinder os, er det altid passende at være klædt med stil!

Kig bare. Måske kan I lære noget 🙂

Stiletter


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

april 28, 2014 hos 12:34

4 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Ser det lige for mig 😉 (i bedste ‘Desperate Housewives-stil’)

    Der er med garanti INGEN der kan spankulere i høje hæle, som dig. Det er en gang, der printer sig fast på nethinden for altid.

    CC

    april 28, 2014 at 13:08

  2. Kære CC: Tusinde tak! Det er godt nok noget af et kompliment 🙂 Du har sagt det før, og det er ligeså værdsat nu!! Tak.

    Rebecca Bonde

    april 28, 2014 at 14:16

  3. Sådan. Altid med stil 🙂

    BoxhillDotDK - Admin

    april 28, 2014 at 14:19

  4. Tak, BoxhillDotDK 🙂

    Rebecca Bonde

    april 28, 2014 at 14:20


Skriv en kommentar