Vinni Gren Bonde

Tony Robbins taler om fire former for kærlighed:

1. Baby-kærlighed
   Dette er ikke egentlig kærlighed, det er en krævende form for ‘kærlighed’, som siger “Giv mig kærlighed!”, ligesom babyer gør.
2. Heste-handel / luder-handel
   Noget-for-noget kærligheden, hvilket faktisk heller ikke kan betegnes som kærlighed. Det er en transaktion. En gælds-indfrielse. “Jeg har inviteret dig til min fest. Du kommer og du tager den gave med jeg har ønsket mig, som jeg skrev på en ordreseddel og mailede til dig – ellers er vi ikke lige. Så skylder du mig”-form for ‘kærlighed’.
3. Ægte kærlighed
   Hvor kærlighed gives umiddelbart og oprigtigt, på ikke forventet vis (punkt 2) eller krævet vis (punkt 1). Det gives, fordi det er det man er. Kærlighed kan man tage i mod eller lade være… En ting er sikkert: Man kan ikke diktere andre, hvordan de skal vise deres kærlighed. Så er vi nemlig fluks retur til punkt 2 …
4. Åndelig kærlighed
   Du elsker andre, selvom det gør ondt. Du bliver ikke stående, så de kan blive ved med at gøre dig ondt, men du elsker dem alligevel. (Fx folk som Dalai Lahma eller Nelson Mandela.)

Fyren herunder, giver han kærlighed eller modtager han kærlighed?

Jeg tænker, at det er én og samme sag. Ligesom Jesus, som ikke bare viste, udøvede eller praktiserede kærlighed. Han var kærlighed.