Vinni Gren Bonde

Bornholmeren går i slag,
i takt med dronningens kåber.
Stjernerne svigter aldrig
– de er, hvor de er.

Hjerterytmen er stædig,
skaber rytmisk musik med bornholmeren.
Den bedste lyd, er farmors lyd
– af hendes vægur med lodder.

Den savnede duft, er farmors duft,
kaffe, Cecil og Imperialsæbe.
Faktisk var det som om,
at hendes stue var pakket ind i det tykke gulvtæppe.

Det er de færreste mennesker, jeg holder ud at tale med,
jeg keder mig hurtigt i andres selskab.
Det lyder mega snobbet!
Men, hvorfor søger jeg så fulde grønlænderes selskab?

Samfundets “bund” tiltrækker mig.
Jeg genkender deres smerte.
Jeg holder af ægtheden
– jeg holder mig fra middelklassens forventninger.

I skal intet forvente af mig,
Hr og Fru borgerlig.
Rend mig i traditionerne
– i sær fordi de er jeres.

På Pinden finder jeg sjæle jeg genkender,
forskellige historier danser i takt, og utakt.
Her bliver der leet, til den som smiler
– helt uden at forvente en gerning.

Jeg leger ikke med forventede gerninger
– rimer på regninger.
Det “heremap” jeg benytter,
er det som viser sig, når vejen er kørt.

Hvis Jesus blev født nu,
var han en Morten Simonsen.
Jeg tror ikke på den Jesus, kirken har skabt
– jeg tror den, skabelsen har skabt.

Big Bang, Big Foot, Big Diller.
Jeg får åndenød (astma) af pænhedens diller.
Kun de frelste står ikke til at redde,
lad os udvikle os, af det lort vi har viklet os ind i.

Kom, du unge Gazelle.
Kom, min veninde, blandt Sharons mange roser.
Jeg er konstant misforstået af uoplyste,
og oplyst af indforståede.