Når man siger A, må man også sige B
Øj, nej. Det mener jeg bestemt ikke. Når du siger A, så siger du A. Du siger hverken B, K eller Q. Du siger A.
Når man tager hesten, følger føllet med. Ja! Når du vælger en kæreste, som har barn/ børn – så følger dette/ disse med. De er en del af den samlede pakke. Elsk dem.
Der i mod: Den gamle svada om, at når man får en ægtefælle, så følger hele svigerfamilien med, er noget bullshit. Du har valgt din udkårende, og denne har valgt dig. I har valgt hinanden. I skal være der for hinanden. Du har ikke valgt dennes familie.
I har ikke valgt hinandens familier. De er der. Måske. Måske ikke. Uanet hvad: I skylder dem intet. Det kan være berigende at lære dem at kende. Men de er ikke dine og du er ikke deres.
Når du siger A, så mener du A. Når du siger L så mener du L. Lad være at tro, at ét af bogstavere forudsætter at du skal forholde dig til hele alfabetet. Det er en umulig opgave, som kun afstedkommer fiasko. Succes består i, at vi holder os til det vi vælger.
Det frie valg.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar