Vinni Gren Bonde

Nogle gange er det nødvendigt at gøre det rigtige, fremfor det populære

I Kurts børnehave stod der et gammelt strygejern, i vindueskarmen i køkkenet. Der, hvor børnene sidder og vinker farvel til forældrene om morgenen. Stofledningen var godt udkneppet, slidt og manglede fuldkommen mange steder. Der var direkte kik ind til selve trådende. Enhver ved, at det er forbundet med livsfare at sætte sådan en ledning i kontakten.

For at sikre dette ikke skulle ske, valgte jeg at klippe ledningen over. Et strygejern af den karakter burde være bortskaffet for længst. Der findes ingen undskyldning for at have den slags stående fremme, og da slet ikke i en vuggestue/ børnehave. Kurt er en dreng. Han kan snildt finde på at sætte stikket i dåsen. Og konsekvenserne tør jeg ikke tænke på. Han var alene i køkkenet i morges, da jeg afleverede ham, og han skulle vinke farvel. Alene, med det livsfarlige strygejern. Det virkede helt gak på mig.

Det er muligt, at det hos lederen er upopulært at jeg sådan udøver den slags “politiarbejde”. Men nogle gange er det nødvendigt at gøre det rigtige fremfor det umiddelbart populære.

Tidligere på ugen så jeg en pædagogmedhjælper stå med strygejernet i hånden, henvendt til lederen, og sagde “Nu smider jeg altså det her strygejern ud. Prøv lige at se det, det er helt slidt i ledningen”. Men lederen bad hende om at stille det ud i køkkenet, for det kunne sagtens bruges lidt endnu.

Rystet over denne melding, gik jeg hjem og fortalte det til Morten. Som altid, var han klar i spyttet og sagde, at det da bare var at tage en saks og klippe ledningen over. Alternativet kunne være, at tage et billede af det og sende til kommunen. Konsekvenserne heraf kan blive en afskedigelse af lederen, eller endnu værre: En lukning af børnehaven.

I morges, da jeg så strygejernet stå fremme i vinke-farvel-højde, valgte jeg sakse-metoden. Bagefter gik jeg ind og berettede det til de to pædagoger, som var mødt. Sagde, at det muligvis var upopulært, men nødvendigt. Og at jeg var klar til at tage balladen.

Havde strygejernet stået ovenpå køleskabet havde jeg formegentligt intet foretaget mig. Men, at det stod fremme i børnehøjde, i et rum hvor Kurt (og andre børn) kunne være alene, var dog for provokerende for mig. Klip klip.

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg gjorde børnene en tjeneste. Og at jeg i øvrigt gjorde, hvad lederen burde have gjort selv, for længst.