Vinni Gren Bonde

Vi kan ikke ikke-kommunikere. Vi kommunikerer konstant, med ord, krop, ansigtsudtryk, musik, ja – selv i søvne kommunikerer vi …

Den israelske jazz-trio ‘Avishai Cohen Trio’ er en af mine absolutte favoritter. Ikke blot grundet de tre herrers musiske evner, hvor de fusionerer østeuropæisk, mellemamerikansk, mellemøstligt og europæisk stilart.

Der er da heller ingen tvivl om, at jeg som 16 årig gymnasieelev på Bornholm, blev inkarneret Keith Jarrett fan, da jeg drak te med pinsepræstens søn i Rønne, da han introducerede mig til Keith (og Chick Corea). Ingen overgår Keith i min opfattelse af, hvad jazz-improvisatorisk-kommunikation er for en størrelse. Dog, har ‘Avishai Cohen Trio’ trukket mig ind i en forgård til det aller-helligste.

Sidste år var jeg med min mand til mit livs koncert med trioen, i Berlin. Det, som – udover de mange beherskede etniske stilarter – imponerede mig, var deres evner til at kommunikere med hinanden. Det minder mig om den måde, hvorpå implementations-teams i top nice virksomheder formår at kommunikere på. Det er simpelthen en fornøjelse at være vidende til, og endnu mere: at være en del af.

Læg mærke til, hvordan Nithan (pianisten) på et tidspunkt sætter sig i skrædderstilling på piano-bænken, for at indtage sin (på formegentlig vis impulsive) aktive/passive del i teamets kommunikation og process. Læg mærke til magien. Hav tålmodighed. Ellers ser du det alligevel ikke …