Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Lufthavnen

leave a comment »

Kan du høre de hurtige hæle?
Lyden af løbehjulet bag dig?
Det er lufthavnen, der vågner …

Maghognigulvets duft hilser hende godmorgen,
lyden af nøglebundet minder hende om, at det er nu.
Snart ankommer nye sjæle
– på en rejse hun ikke kender, dog huser.

De første møder ind og gør klar,
make-up, duft, skjorte og smil.
Over flypladsen rejser solen sig anmassende,
fyldig orange, med et strejf af pink på toppen.

Hun kigger på fotoet af sin lille søn på opslagstavlen,
sender ham et kys og parkerer ham de næste timer.
Moderen er hjemme
– chefen på job.

Kasseapparater, stemmer og summen af virvar,
alle på vej fra ét sted til det næste.
Administration, møder, samtaler og excel-ark,
lugten af fuel fortæller, hvad klokken er.

Kilometervis af gulv, kælder og elevatorer,
ding-dong lyd og den kendte stemme i højttalerne.
Nye dufte – velkendte dufte
– nye kolleger – velmenende kolleger.

Tax, pax, 12/30 og VAT,
bonus, kompensation, long haul og EU.
Frokost fra Harrods
– og fyraftensøl i baren nedenunder.

Summen aftager, stemmerne mindskes
kasseapparaternes insisteren tager af.
Nye skilte, nye ansigter
– lufthavnen skifter.

Kan du høre de hurtige hæle?
Lyden af løbehjulet foran dig?
Det er lufthavnen, der lever …

perfume-1468091-640x480


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

december 20, 2016 hos 22:19

Lagt i Blog

Skriv en kommentar