Vinni Gren Bonde

Hun havde en country-stemme.
Jeg så dig glide væk mellem fingrene på mig.
Hér, midt mellem tomme frikadelle-tallerkener
og for meget havregryn på kanten af skålen.

Der var en mand.
Han ønskede ikke noget stort.
Passede sit middelmådige job
– og kørte tilfreds hjem, hver dag.
I sin middelmådige bil.

Han lavede middelmådig mad,
så middelmådigt TV.
Sov middelmådigt.
Men han havde smil i øjnene.

I weekenderne dyrkede han naturen.
Intenst.
Løb, gik og sejlede i fjord-kajak.
Og havde hunden Bølle med sig.

Hammondorgelt mindede mig om barndommens frikirke,
og min fars pornofilm
– som overhovedet ikke var gemt.
Lå i barnehøjde.

Frikadeller dulmer mangt og meget.
Det samme gør din insisterende arm
– om livet
for altid.

Jeg elsker dig.

Det var en mand i en Toyota.
Han smilede så underfundigt til mig
– lige der i krydset.
Jeg tænkte, at det da var mange år siden nogen kiggede sådan på mig
– og vidste i det samme jeg løj for mig selv.

Æggebakken er tom,
for beskidte æg.
Det blæser endnu kraftigt ude
– og inde.

Om lidt tømmer jeg opvaskemaskinen,
mens du tømmer udbakken.
De dybe furer i spisebordet,
gemmer på gamle historier.

Historien om en mand,
der blot ønskede det jordnære.
Nu regner det igen.
Jeg vil lytte til Karen Elson.