Gensynsglæde
Så kom storesøster omsider hjem, efter fem måneder som frivillig i Afrika (Uganda). Glæden vil ingen ende tage.
Om tre uger rejser hun dog atter i fem måneder. Denne gang går turen til Sydamerika (ren ferie). Dejligt at kunne få lov at nyde Sofie lidt, inden hun drager videre.
Det var en noget træt, fejlernæret men glad pige jeg hentede. Fem måneder på bare ris og bønner. Det holdt hårdt. Og at gå 2,5 km for at hente én liter beskidt vand, til at “bade” i – i en spand. Sikkert sundt at prøve, og gør at man sætter pris på selv de mindste ting i hverdagen, herhjemme. Ting, som vi tager for givet – der bare kører som smurt.
Dog var det småting. Det var andre ting, der gjorde indtryk – i arbejdet med misbrugte børn, voldsramte kvinder og dyb fattigdom.
Dejligt at se dig igen Sofie!

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar