Skyggernes takt
Sluk for musikken,
jeg vil hellere høre nattens lyde.
Da jeg kom gående hen ad stien,
gik en lille kinesisk pige mig i møde.
Hun havde en blå fugl i sin hånd,
hvilket var underligt, for der var ikke blå fugle i det område.
Regnen rammer ruden med en vinkel,
så det lyder anderledes.
Jeg ved ikke om det er mere uhyggeligt.
Lidt, som når han holder mig for løst i hånden.
Ensomhed er ikke at være alene.
Ensomhed er, når de spøger i kulissen,
dem, som gjorde fortræd.
Vi må hele livet danse med deres skygger.
Nattens lyde er skyggernes takt.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar