Vinni Gren Bonde

Jeg er rejekællingen.
Jeg er dronningen.

Intet mere
intet mindre …

Til hver en tid
vil jeg hellere være havnearbejder-gimben
med motorolie i kæften
arrede kinder
og manglende tænder,
fremfor at være den kedelige liguster-forstads-Roskilde-frisure
med campingvogn i indkørslen
12-tals piger i baggrunden
akademikermand i forhaven
og en forsømt kusse i baggrunden.

Uhh …

Vi er mange dronninger.
Vi er os,
Vi er vi,
som ved første øjekast genkendes
af virkelige
erkendelige
hæderlige
havnearbejdere …

De ægte arrede
latter-lige
hæder-lige
havneløbere …

Dan Turell elskende sjæle.
Johannes Møllehaves dvæle.

– og som ingenlunde ses
af middelmådige liguster-facister
Mette medium medister
eller andre zionister.

Jeg er dronningen,
den lækre rejekælling
den svedige værtshuskælling
den sande sandheds-havn
der havner i sandhedens navn.

Du kan glemme dine fine fornemmelser,
dit røvkedelige “normale” ophav
og din røvsyge chefs overtalelsesevner,
der køber din sjæl for en slik
– arh, du er så billig
og vitterligt tror på
at du er en nøgleperson.

Fordi du er let købt
corona-testes for at få en kaffe latte
få lyse striber i håret
blive kneppet i røven.

Er du en fri kvinde
eller er du en luder?

Vil du være en fri mand
eller vil du være en slave?

Min hud er olivengylden,
mine øjne lysende blå.
Du har lært mig at lave mine lektier
jeg tænker du hvisker i det små …

O høj,
Gud i himlen.