Vinni Gren Bonde

Hér vil jeg bo!
Med siddebadekar og indvendigt bindingsværk.
Grøn gård med lyde af ældre singler og by-fugle
og kaffe, der brygges ved åbne køkkenvinduer
i alt for små Københavner-køkkener,
med alt for store egoer.

Om tirsdagen cykler jeg til Torvehallerne,
og shopper lækkerier jeg serverer for gæster fra teater-klubben.
Om onsdagen går jeg den lange tur om alle søerne
og om torsdagen får jeg fjernet ligtorne.

Jeg ligner en flitsbue på en cykel, med giraf-styr.
I skrig-gul kjole.
Jeg nægter at gemme mig bag år.
I stedet indhylder jeg mig i pang-farver.

Regnvejrsdage og aftner går med at læse
og lytte til Keith Jarretts “Paris” koncert.
En gang om ugen laver jeg min egen ghee
og koger resistent stivelse og sætter i køleskabet.

Når det regner kraftigt
trækker jeg gardinet for i køkkenet.
Ligesom min farmor altid gjorde
bare i snevejr.

Når vejret er særlig gråt
– og kalder på sorgen i mit hjerte –
tager jeg i Vor Frue om formiddagen
og lytter til organisten, som øver sig.
Her kan tårerne få frit løb,
uden at skulle forklares.
Jeg får en syv-klang at gå hjem på.
Jeg forestiller mig jeg hedder noget andet.

Måske går jeg forbi La Glace.
Okay jeg gør det.
Nyder varm chokolade med flødeskum
og et stykke sportslagkage.
Uden at tale med nogen.
Uden at have mobilen med.
Uden at have en bog med.
Uden at kigge på noget.
Uden at ville noget.
Uden at sige noget.
Uden hensigt.
Mine øjne siger “jeg vil være i fred”
og får fred
af de andres øjne
som læser mine
uden at de tænker over det.
For de kender det fra sig selv.
Alle har brug for at være i fred
fra sig selv og andre
engang i mellem.

Jeg går i Normal
og føler mig anderledes.
Alene derfor ved jeg at jeg er normal.
Jeg går i Illum
og føler mig speciel.
Alene fordi ekspedienterne ved jeg er det.
Jeg køber en dyr parfume,
jeg ikke har ønsket mig
jeg ikke har brug for
jeg ikke kommer til at bruge, særlig meget.
Men denne duft havde jeg engang
da jeg var ung
slank
smuk
ombejlet.
Jeg køber den, for at stjæle lidt af duften fra en svunden tid
og føler jeg har generobret mig selv.
Jeg har da stadig pæne ben.
Smukke øjne.
Har stadig noget af taljen tilbage.
Og er stadig slask-våd i helligdommen
selvom det ikke er søndag.

Jeg går hjem
ad snoede brostensbelagte gader.
Kigger ned på stenene, der er mere grå end ellers
ser op på tårnværelser og krummelyrer.
Byen dufter af ensom våd hund.

Låser op på 4. sal og kaster mig på sengen,
skubber mine sneakers af og klør mig på låret.
Nu ringer klokkerne fra Sankt Petri.
Den velkendte og trygge lyd af Hjem.

Jeg dufter til min nyindkøbte parfume
og beslutter mig for at gå glutenfri.
Kan jeg mande mig op til i aften
og kvinde igennem med stiletter og slids op til armhulen?
Hende fra Vor Frue har lyst til at blive liggende.
Se romantiske film og spise Familie Mix.
Hende med parfumen vil ranke ryggen og livet.

En times middagslur med åben altandør ud til gården
en times meditation med lyd af indianertrommer
en times Led Zeppelin, hårkur og røde negle
pink kjole og de overbevisende høje fra Notabene.
Jeg er klar!
Make-up
hår-op
jødiske guldsmykker
og to store glas isvand med presset citron.
Jeg er klar!
…. og vent, også lige en enkelt kop kaffe.
Jeg har god tid.
Jeg er altid i god tid.
Har endda tid til at sidde og gå dem igennem.
De tidligere kærester.
Den nærrige
Den sjove og festlige
Den tålmodige
Den platte.
Jeg har haft dem alle.
De alle har været et spejl af mig selv.
Tak.
Jeg reflekterer over det
og føler mig beriget.
Rør lidt ved min klitoris
bag mine små røde blondetrusser
og bliver skræmt over tanken om,
hvor længe siden det er, at en mand har rørt mig dér.

Solen brød igennem lige før.
Strålerne danner tremme-mønster på væggen
fra min franske altan.
Når solen kan, kan jeg også.

Vi mødes på Gråbrødretorv og spiser en stor bøf,
nyder en alkoholfri aften
med svedig jazz i kælderen
og læbestift på tænderne.
Alt er som det skal være.
Jeg er i mit center
og du i mine tanker.
I morgen er jeg i badekarret
og er lykkelig uden tømmerænd.

Her vil jeg bo.