Vinni Gren Bonde

I disse tider er der meget “vågn op” i artikler, demonstrationer og diverse kommentar rundt omkring. Og med rette. For planeten og menneskeheden er ved at skifte ham (eller hende?) og højner vibrationerne.

I denne proces er der tale om en opvågning. Denne kan komme som en følelse af, at slørret trækkes brat væk så en krystalklar HD techni colour brutal virkelighed ses. Ligesom det kan komme i steps efterhånden over en længere periode, altså en lidt mere blid form for opvågning. Måske kommer der lidt af begge dele.

Én ting er sikkert, opvågning sker forskelligt fra menneske til menneske. Vi er forskellige og derfor sker processer forskelligt, og derfor er opfattelser forskellige.

Det er som at stå med hver sin stjernekikkert og beskue himmelrummet. Det er så stort, og alt det vi hver især ser er rigtigt, selvom det er forskellige dele af himmellegemet vi betragter, og derfor vidt forskellige kommentarer vi kommer med af oplevelsen.

Rummelighed og accept af, at nogen ser noget andet end sig selv er bydende nødvendig. For, hvis det bliver en “vågn så op for helvede” i stil med “hold så til højre for helvede!” så er man jo hverken særlig rummelig eller vågen selv. For det med at være vågen, handler jo ikke blot om, at man selv synes man er det. Ej heller, at det man ser eller har opdaget er den eneste sandhed.

I den sande opvågning ligger kvaliteten rummelighed. Også sagt på en anden måde: En dyb forståelse af, at ting er – som de er.

Som DE er. Som de ER.