Vinni Gren Bonde

Jeg betragter København på afstand
på bænken
på Sortedams Dossering
på en onsdag.

Her er der luft og lys
vand og grønt
fugle
og omgængelige mennesker
der er ude at gå tur
med hunden
med veninden
med gode intentioner
med lommen fuld af historier
indevendinger
og andre vendinger.

Her er der ingen mure omkring
så alle kan høre hvad de siger
på deres gåtur
også henne i stuelejligheden,
hvor vinduerne står på klem
i varmen
i stuen
og konen med kaffen sidder og lytter
på de omgængelige mennesker
og deres hunde
på deres gåtur
om Sortedams Dossering.

Det er min farmors København
Det er min fars København.
Oldemor blev født i Borgergade 53 3.th
i indre by
i K
i bedste mening
i forlængelse af en hed affære
med en mystisk jødisk russisk mand
med jødiske ukrainske forældre.

Jeg betragter familiens ophav på afstand
ser de omgængelige på afstand
som er nået over på den anden side af søen
kan genkende hunden.
Betragter mig selv på afstand
og synes det jeg ser
matcher det jeg føler
i dag.

Der kommer endnu en løber
en motionist.
En unge kvinde kommer gående
uden følgeskab
uden BH
uden make-up
en naturlig pige
med små natur-bryster
der ser ud som Herren og Fruen har skabt dem
ikke formede kunstigt med vat eller kemi
ingen tatoverede bryn.
Hvis jeg skulle være ung for en dag,
ville jeg gerne være hende.
Hun har det godt,
det kan jeg se på den måde hun går på
bær sig selv
og livet
på.

Jeg har heller ikke tatoverede bryn
jeg sidder her med usminkede øjne
og knald-rød mund
som “cykelpigerne” i 1940ernes København.
Min kjole er også inspireret af 1940erne,
det er min krop også.

Min mand kommer let gående
jeg betragter ham på afstand
han har det også godt
vi tager hjem.

Jeg tænker på København på turen
på afstand.
Ville ønskede jeg sad i stuelejligheden
med de åbne vinduer
og kunne lytte til de omgængelige.
Jeg ville drikke kaffe
smile af samtalerne
indrømmelserne
bemærkningerne.
Omsider rejser jeg mig fra underholdningen
går ud i køkkenet og stiller koppen
hører lyde fra andre køkkener i gården
gennem det åbne vindue
en gryde der stilles
en opvask er i gang med hurtige bevægelser
nogen brygger kaffe
et barn klynker.
Jeg tager knald-rød læbestift på
og pudrer næsen
tjekker mine usminkede øjne
og mine Vitory-Rolls i håret
i spejlet
i køkkenet
over håndvasken
hvor jeg ruller hår op
hver onsdag morgen klokken syv
smækker køkkendøren efter mig
låser min bedstemor-cykel med frakke-skåner op
og cykler ned af Sortedams Dossering
til venstre ved Louises Bro
videre ind mod byen
gør et kærligt ophold ved Borgergade 53
og smiler til min oldemor
og hendes tvillingebror Aron Rafael
og forestiller mig hvordan den nu nedrevne bygning så ud dengang.

På bænken ved Blå Kors sidder en kvinde
og betragter mig
smilene
på afstand.

Bænken på Sortedams Dossering er ledig
igen
om lidt.