Vinni Gren Bonde

Barndomserinderinger #2 (Fregatvej, 4040 Jyllinge)

Fregatvej, 4040 Jyllinge

Min mors barndomshjem nåede vi ikke at bo i så længe. Da jeg var omkring to år flyttede vi. Mine forældre var unge, fulde af energi og gå-på-mod. Sammen var de driftige. De udrettede noget og var aldrig bange for at tage fat. De købte et paracelhus på Fregatvej i Jyllinge. Et moderne hus. Så kunne vi få badeværelse og bo tæt på havnen.

Jeg tror nok jeg var lykkelig. Det var før min erindring for alvor begyndte, hvilket var tidligt. De første sekvenser var, hvor jeg sad i klapvogn. Jeg husker endnu fornemmelsen af at holde på den stang, som var lige ud for mine arme og som var pakket ind i en slags rødt imiteret læder isoleret med skumgummi. Jeg kan huske duften af denne stang. Det kan måske også have været stangen ved den høje barnestol. Jeg er ikke sikker. Men et sted, hvor der var en rød stang at holde i. Barnesædet bag på min mors cykel husker jeg også.

Jeg var anderledes end min familie. De var slanke og sportstrænede. Jeg var en lille tyk pige, der lignede hende den svenske Tjorven fra ‘Vi på Krageøen’. Nåh jo, jeg lignede jo én. Nemlig min farmor. Hendes ansigt havde jeg og blev derfor kaldt Lille Eva, især hvis jeg var sur. Jeg hed ellers Vinni.

Som toårig gik jeg hjemmefra. På eventyr ganske enkelt. Fra det moderne paracelhus på Fregatvej i Jyllinge. Mine forældre og min storebror snorksov, men jeg var yderst morgenfrisk. Bleen havde jeg allerede lagt fra mig. Jeg forlod matriklen i bar rumpet, t-shirt og gummistøvler, ledsaget af vores store sorte schæferhund Stern. Som en anden Kraka gik jeg mod havnen i Jyllinge. Nøgen, dog påklædt. Alene, dog ledsaget. Jeg manglede blot et løg i hånden, så ville sagaen have været fuldendt. Ingen turde nærme sig, for vores Stern passede på mig og han var ikke hvilken som helst hund. Stern var en aflagt politihund. Han knurrede og viste tænder af enhver voksen, som vovede at spørge den lille tykke pige, hvor hendes forældre mon var.

Mine forældre vågnede og panikken bredte sig. Overalt blev der ledt og søgt. Johnni har været cirka fem år. Han må have været forvirret og bange. Politiet blev underrettet og en eftersøgning gik i gang.
Først engang ud på eftermiddagen fandt de mig omsider. Jeg sad på en bænk nede ved havnen og talte glad og begejstret med en lille dreng. Stern sad ved siden af mig og holdt vagt.
Dyr har også sjæl. Hundes sjæle står mennesket særligt nær. Senere i livet drømte jeg om Stern, flere gange. I sær lige efter han var død.
Alle åndede lettede op! Der var ikke sket noget med mig. Jeg kom med hjem og anede ikke, hvad der var hændt. Jeg var bare glad og havde haft mig en gåtur med Stern.