Vinni Gren Bonde

Løft mig
væk
op
højt op – og væk
fra deres konkurrere-liderlighed.
Væk fra de mennesker,
som vitterligt tror det her er en konkurrence.
Som tror, at den der svarer hurtigst
og mest groft
er den, som har vundet.

Ih Guder!
Sådanne typer skulle bare vide,
hvad vi som vælger at intet sige
sidder og tænker om det lort de sagde…..

Så løft mig da helt op
og videre op
og videre af ukendte veje
stille veje
blinde veje
mælkeveje
af fantasi-stier og overgange
græsgange og overdrev
måske bagveje og smutveje
og hvad vi ellers kan veje.

Vis mig lyset bag hækken.
Om vinteren betragter jeg dens nøgenhed,
før mørket.
Blomster gror de mest utrolige steder.

Græs er ikke altid grønt.
Men græsset på min side er mit.
Både det tørre, det visne og det fuldfede,
og der er liv i det. Se bare.
En lille edderkop.
En håndfuld myrer.
Mine bare fødder.

Så hiv mig da op,
og vis mig hemmelighedernes hemmelighed.
Fra Himlen jeg ser,
at selv afgrunden er en del af Helheden.