Mande-snak versus kvinde-snak
Min mand sagde engang noget interessant:
“Når mænd er venner, laver de sig noget sammen. De taler om en interesse de har sammen. Det kan være golf, fodbold, en bestemt foredragsholder de begge følger eller nyheder indenfor teknologi. De kan tage til en koncert sammen, eller gå i skoven og sove i en shelter sammen, hvor de sidder ved bålet i timevis, uden at sige ét ord til hinanden. Men de foretager sig noget. De er ikke bare sammen.
Med kvinder er det anderledes. De sidder ned gerne på en café, overfor hinanden, i timevis og skvadrer. Der bådes deles og lyttes. For deler man ikke, så opfattes det som mistillid. Der stikker noget under. Kvinder foretager sig ikke noget sammen, andet end at sidde og tale om sig selv og andre.”
Det var lidt af en smøre, og jeg tror jeg har gengivet den rimelig meget som han sagde det engang. Har lige tjekket med ham og han nikker.
Jeg giver min mand ret, selvom det naturligvis er generisk optrukket. Der er noget om det.
Derfor kan vi kvinder jo heller ikke forvente af vore mænd, at de skal kunne holde ud at sidde og snik snakke i timevis, som to høns der kagler. At de skal høre på, hvad vi føler om dette og hint. Det må vi bruge veninder til. Når vi er sammen med vor kære mænd, må vi dreje emner hen på noget de kan relatere til, og som de interesserer sig for. Så skal snakken skam nok glide derud af.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar