Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Små hacks – min redning nummer tre i overgangen

leave a comment »

LED rød lys og nærinfrarød lys terapi
20 minutter daglig lysterapi af ovenstående slags virker antiinflammatorisk, mindsker rynker og solpletter, booster kollagenproduktionen i huden, healer muskel- og ledskader, booster de vigtige bifidobakterier i tarmen og giver energi. Derudover styrker lysterapien den psykiske velvære, i sær i vintermånederne.

Læs mere om lysterapi!

Masser af motion
Motion renser huden (rent faktisk !) og giver pænere hud. For mig er ‘masser af motion’ daglige gåture i rask trav i naturen – mellem 4-12 km, træning på stepbænk hjemme et par gange om ugen og brug af håndvægte, for at styrke arme og skuldre, hvor vi hurtigt falder sammen i menopausen. Styrke er vigtigt! Både af muskler og knogler.

Langsomme gåture ved havet er ikke nok, selvom de også er gode, for den mentale velvære. Jeg bruger den slags gåture til bøn og meditation.

Shots – ingefær og broth
Mit livs elskede laver ingefærshots som vi begge drikker om morgenen. De indeholder ingefær, gurkemeje, agurk, gullerød og rødbede. Derudover laver han broth fra grissetær, kalvehaler og kyllingeskrog vi køber fra frigående dyr i Varde Ådal, som 100% lever ude og finder al mad selv. Et broth shot får vi ligeledes dagligt.

Et shot er et halvt glas, for os 🙂

Ingefærshotten er yderst effektiv ved de kroniske smerter jeg har i knæ og håndled. Jeg har ingen brusk i knæ efter en grim faldskærmsulykke jeg mirakuløst overlevede, som ung. Jeg kompenserer derfor med muskler omkring knæene. Men smerterne er der, med mindre jeg tager disse ingefærshots, som i øvrigt er super basiske og antiinflammatoriske og derfor perfekte for kvinder i overgang. Giver mental klarhed.

Mine håndled er smadrede efter år som tamboumajor, hvor jeg svingede staven på – for håndled – uhensigtsmæssige måder. Mine håndled er både skadede og meget svage og har begge været brækket. Ingefærshotten gør underværker. Men hårdt knoklearbejde i have eller armbøjninger er NO GO.

Broth er en sand kollagenbooster, god for hår, hud, negle og knogler. Sidstnævnte et yderst vigtigt fokus for kvinder i overgang. De gamle Midt West amerikanere – ude på landet – havde altid broth i gryden (chicken soup) som de spiste/ drak når de var syge, forkølede eller led af noget – enhver art – fordi det havde enorme sundhedsfremmende virkninger. Det var brugt som deres medicin.

Iskolde bade
Du har måske hørt om Win Hof? Eller er det værd at tjekke ham ud. Det virker! Jeg har ikke adgang til rigtig is-bad, men slutter i stedet mit daglige brusebad af med 2-5 minutters iskoldt vand. Især på det såkaldte brune fedt, som er øverste del af nakke samt skuldre. Men over det hele er det godt, også at skylle numse og tissekone i det iskolde vand. Det er super lækkert !

Virkningerne er mange, og det giver et mindre high foruden et velvære og energi. Anbefaler varmt. Udover at virke godt mod inflammation og tungsind, er det en kraftig energiforbrænder.

No smoking – no drinking
For guds skyld undlad at ryge. Intet godt kommer af dette. Det er ødelæggende for alt!

Alkohol er en gift, som ikke hører til i i en krop. Jeg anbefaler at minimere indtag af alkohol til at absolut minimum, eller (som jeg) helt undlade at drikke alkohol. Det er en vane. Jo det er. Hvis jeg kan stoppe kan ALLE. Jeg har været vinimportør og været på de første 38 vinrejser i Norditalien. Trust me: Der er udelukkende fordele ved at sætte alkoholen på hylden. Det med, at det er sundt med et lille glas i ny og næ grundet antioxidanter er bullshit. Det er marketing. Alkoholen er mere skadelig for dig end vinens antioxidanter er gode. Bare ét glas vin er mellem syv og ni dage om at forlade kroppen. Kvinder i overgangsalderen tager langt mere skade af alkohol end andre og det er ekstremt brystkræft fremkaldende. Tænk over det. Vælg selv. Du er din egen mester.

Det er blot et råd, og jeg dømmer ingen. Enhver må gøre, hvad hun finder bedst i sin smukke overgang.

Kost
Ikke to kroppe er ens. Spis det, du mærker virker for dig. Så enkelt er det. Bare MÆRK.

Hvis jeg skal råde er det blot dette: Spis masser af grønt (basisk) og spis kulhydrater, særligt om aftenen. Det er vigtigt i menopausen. Og naturligvis whole food, altså rigtig mad, ikke præfabrikeret.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

juli 24, 2023 hos 13:13

Lagt i Blog

Skriv en kommentar