Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Vi behøver ikke alt det junk!

leave a comment »

Vi behøver ikke at eje så meget. Vi har virkelig ikke brug for at det junk. Vi vader i ting. Vi down sizer. Vi rydder op, forærer væk, sælger og kører til genbrug. Alligevel har vi stadig mere end vi har brug for.

Vi kan ikke se Vejen, for bare lort.

Vi bliver ikke flottere af at eje en masse tøj. Vi bliver ikke mere attraktive af en stor garderobe. Vi bliver stressede. Det er uoverskueligt. Der er en lethed i enkeltheden. Det føles frit, at gå ind i en minimalistisk garderobe og vælge dagens outfit. Der er en lykke i, at betragte modens luner – som industrien dikterer for masserne – og sige nej tak. Bare nej. Udvikle sin egen stil, finde egne farver, og holde sig til det. Lidt men godt. Som holder længe.

Vi har ikke brug for at købe en festkjole, i tilfælde af vi bliver inviteret til en fest. Vent. Bliver vi inviteret, kan vi gå i genbrug, på Trendsales, sy selv, låne, eller gå i garderoben og sætte tøjet anderledes sammen, sætte håret op og knalde en rød læbestift på – så er vi festklædte. I øvrigt er det på tide vi lægger de håbløst forældede dress-codes bag os. Lang kjole til en fest? Det bliver uden mig! Jeg kommer, i det outfit jeg mener er festligt. Slut med NPC livet, kjole-og-hvidt og det hvide ud af øjnene. For, er det mig de vil se til festen, eller er det i virkeligheden bare en statist?

Vi er ikke mere succesfulde, fordi vi køber det andre bestemmer er det ny sort, køber en ny sofa og smarte køkkenmaskiner. Det fylder. Det støjer. Det er i vejen. Det giver blot en umiddelbar glæde, lige når vi køber det. Men det er bare en midlertidig følelse, som snart forstummer og en ny presser sig på.

Vi kan komme langt – meget langt – med en god køkkenkniv og et spækbræt, en gammel mormor sofa vi selv ombetrækker. Og lade være at måle vor egen lykke, i det andre ejer, og det vi ser i medierne. Skabe et hyggeligt hjem fyldt med stearinlys, blomster, gamle billeder af tip-olde og skønne minder. Et hjem fyldt med varme, kærlighed og ro.

Der ligger en frihed, et overskud, en dybfølt glæde i det enkle liv.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

oktober 31, 2023 hos 09:55

Lagt i Blog

Skriv en kommentar